Herodes hører om Jesus
⁷Da beretningerne om Jesu undere kom landsfyrsten Herodes for øre, vidste han ikke, hvad han skulle tro. »Det er Johannes Døber, der er vendt tilbage til livet,« sagde nogle. ⁸»Nej, det er Elias eller en af de gamle profeter, der er opstået fra de døde,« sagde andre.
⁹Herodes sagde: »Johannes er halshugget, det ved jeg, for det har jeg selv sørget for. Men hvem er så denne mand, folk fortæller så meget mærkeligt om?« Og han forsøgte at få ham at se.

Jesus skaffer mad til 5000 mennesker
¹⁰Derefter vendte apostlene tilbage til Jesus og fortalte, hvad de havde udrettet. Men Jesus tog dem i al stilhed med sig til byen Betsajda for at være alene med dem. ¹¹Folkemængden fandt imidlertid snart ud af, hvor han var, og fulgte efter. Han tog imod dem og underviste dem atter om Guds rige og helbredte de syge.
¹²Sent på eftermiddagen kom de tolv disciple og bad ham sende folk af sted. »De må ind til landsbyerne og gårdene i nærheden,« sagde de, »ellers får de hverken mad eller husly; vi kan ikke blive ved at opholde dem i denne ødemark.«
¹³»Giv I dem noget at spise!« svarede Jesus.
»Hvordan skulle det kunne lade sig gøre?« spurgte de. »Vi har kun fem brød og to fisk. Er det din mening, at vi skal købe mad til alle disse mennesker?« ¹⁴(Der var nemlig omkring 5000 mænd til stede). Så sagde Jesus til sine disciple: »Få folk til at sætte sig i grupper på omkring 50 i hver.« ¹⁵Det gjorde de, så alle kom til at sidde ned.
¹⁶Jesus tog de fem brød og de to fisk, så op mod Himlen og takkede Gud. Så brød han brødene i stykker og gav det til sine disciple, for at de skulle give det videre til de mange mennesker. ¹⁷Og alle spiste sig mætte; tilmed kunne man bagefter fylde tolv kurve med det, der var blevet tilovers.

Peters bekendelse
¹⁸En dag, mens Jesus var i bøn, og hans disciple var alene med ham, spurgte han dem: »Hvem siger folk, at jeg er?« ¹⁹De svarede: »Nogle siger, at du er Johannes Døber, andre, at du er Elias, og andre igen at en anden af de gamle profeter må være opstået fra de døde.«
²⁰»Og I,« spurgte han, »hvem mener I, at jeg er?«
»Du er Kristus, Guds Messias!« svarede Peter.

Jesus forudsiger sin lidelse og død
²¹Jesus gav dem strengt påbud om ikke at sige det til nogen og tilføjede: ²²»Menneskesønnen skal snart lide meget og forkastes af de jødiske ledere, deres ældste, ypperstepræsterne og de skriftlærde. De vil slå mig ihjel, men tre dage efter vender jeg tilbage til livet!«

Om at følge Jesus
²³Så sagde han henvendt til dem alle: »Den, der vil følge mig, må tilsidesætte hensynet til sig selv og dagligt bære sit kors og holde sig nær til mig. ²⁴Den, der vil redde sit liv, skal miste det, og den, som mister sit liv for min skyld, skal redde det. ²⁵Hvad gavner det et menne-ske at vinde hele verden, hvis det mister sig selv? ²⁶Når jeg, Menneskesønnen, kommer i min, i Faderens og de hellige engles herlighed, vil jeg skamme mig ved de mennesker, der her på jorden skammer sig ved mig og mine ord. ²⁷Tro mig, nogle af dem, der står her, vil ikke dø, før de har set Guds rige.«

Jesus forvandles for øjnene af tre disciple
²⁸En uges tid efter, at Jesus havde sagt dette, tog han Peter, Jakob og Johannes med sig op i bjergene for at bede. ²⁹Mens han bad, begyndte hans ansigt at stråle, og hans klæder blev blændende hvide. ³⁰Da kom to mænd til syne og begyndte at tale med ham - det var Moses og Elias. ³¹Også deres skikkelser strålede af himmelsk herlighed, og de talte med ham om hans død og alt det, der skulle ske med ham i Jerusalem. ³²Imens var Peter og de andre faldet i søvn. Nu vågnede de og så Jesus, omstrålet af lys og herlighed, og de to mænd, som stod ved siden af ham. ³³Da Moses og Elias skulle til at forlade Jesus, udbrød Peter: »Det er godt, at vi er her, Herre, lad os bygge tre hytter, en til dig, en til Moses og en til Elias.« Han var slet ikke klar over, hvad han selv sagde. ³⁴I det samme sænkede der sig en sky over dem, og de blev bange, da de pludselig stod inde midt i den. ³⁵Og der lød en stemme inde fra skyen: »Dette er min Søn, den udvalgte. Hør ham!«
³⁶Fra det øjeblik, de hørte stemmen, var der ingen andre at se end Jesus. Dis-ciplene forholdt sig tavse og sagde på det tidspunkt ikke et ord til nogen om det, de havde set.

Jesus helbreder en dæmonbesat dreng
³⁷Den næste dag, da de var gået ned fra bjerget, kom en mængde mennesker ham i møde. ³⁸En mand råbte: »Mester, her er min eneste dreng! Jeg beder dig, helbred ham! ³⁹En ond ånd tager hele tiden magten over ham og får ham til at udstøde de frygteligste skrig. Så kaster den ham til jorden; han får krampe, og fråden står ham om munden. Altid er den ude efter ham, og den er lige ved at tage livet af ham. ⁴⁰Jeg har bedt dine disciple om at drive den onde ånd ud, men de kunne ikke.«
⁴¹»Åh, hvor er I dog vantro og på
vildspor!« udbrød Jesus. »Hvor længe skal jeg være hos jer, og hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med din dreng!«
⁴²Drengen gik hen til Jesus, men i det samme kastede den onde ånd ham til jorden, og han vred sig i krampe. Jesus befalede den onde ånd at forlade dren-gen, hvorefter han gav ham tilbage til hans far. ⁴³Folk var slået af forundring over at se Guds kraft virke på denne stærke måde.

Jesus forudsiger for anden gang sin lidelse og død
Mens alle stadig undrede sig over det, Jesus havde gjort, sagde han til disciplene: ⁴⁴»Hør godt efter og glem ikke, hvad jeg nu siger til jer: Det varer ikke længe, før Menneskesønnen bliver forrådt og overgivet i menneskers hænder.« ⁴⁵Men disciplene forstod ikke, hvad han mente; det var simpelt hen en gåde for dem, så de ikke kunne fatte det, og ingen vovede at spørge ham.

Den mindste skal være den største
⁴⁶Disciplene begyndte nu at diskutere, hvem der var den mest betydningsfulde af dem, ⁴⁷men Jesus, der vidste, hvad der foregik, stillede et lille barn ved siden af sig ⁴⁸og sagde: »Den, der i mit navn tager imod et barn som dette, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, der sendte mig. Den mindste iblandt jer skal være den største.«
⁴⁹Johannes sagde til Jesus: »Herre, vi så en mand drive onde ånder ud i dit navn, og vi sagde til ham, at det skulle han holde op med. Han hører jo ikke til blandt os.«
⁵⁰Men Jesus svarede: »Det skulle I ikke have gjort. Hvis nogen ikke er imod jer, betyder det, at de er for jer.«

Jesus afvises i en samaritansk landsby
⁵¹Da tiden nærmede sig, hvor Jesus skulle vende tilbage til Himlen, koncentrerede han sig om Jerusalem som sit rejsemål. ⁵²En dag sendte han nogle i forvejen for at sørge for husly i en samaritansk landsby. ⁵³Men de blev afvist, fordi han var på vej til Jerusalem. ⁵⁴Da Johannes og Jakob hørte, hvad der var sket, sagde de til Jesus: »Mester, skal vi ligesom Elias byde ild fra Himlen fare ned over dem og brænde dem op?« ⁵⁵Men Jesus vendte sig og irettesatte dem: »I kender ikke jeres eget hjerte. Menneskesønnen er ikke kommet for at ødelægge liv, men for at frelse det.« ⁵⁶Så gik de til en anden landsby i stedet for.

Om at følge Jesus
⁵⁷Mens de gik videre, var der en mand, som sagde til Jesus: »Jeg vil altid følge dig, hvor du end går hen.« ⁵⁸Jesus svarede: »Ræve har huler, og fugle har reder, men jeg har ikke det sted, hvor jeg kan hvile mit hoved!«
⁵⁹Til en anden sagde Jesus: »Følg mig!« Men han svarede: »Lad mig først begrave min far.«
⁶⁰Jesus sagde: »Du skal ikke begrave de døde; det kan du overlade til dem, som er uden liv. Nej, du skal sprede budskabet om Guds rige!«
⁶¹En tredje sagde: »Jeg vil følge dig, Herre, men lad mig først tage afsked med min familie.« ⁶² Jesus sagde til ham: »Ingen, der lægger sin hånd på ploven og derefter ser sig tilbage, er brugbar i Guds rige.«