De to disciple på vej til Emmaus
¹³Samme dag var to disciple på vej til byen Emmaus, der ligger elleve kilometer fra Jerusalem. ¹⁴Mens de gik og talte om Jesu død, ¹⁵kom Jesus selv og fulgtes med dem, ¹⁶men selv om de så ham, genkendte de ham ikke. ¹⁷»Hvad er det, I er så optaget af?« spurgte han.
De standsede og så bedrøvet på ham. ¹⁸Og den ene, Kleofas, svarede: »Du må være den eneste i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i disse dage«
¹⁹»Hvad er der sket?« spurgte han.
»Har du ikke hørt om Jesus fra Nazaret?« sagde de. »Han var en profet, en mægtig forkynder, der gjorde store undere. Gud var med ham, og folk var begejstrede over ham. ²⁰Men ypperstepræsterne og vore rådsmedlemmer arresterede ham og udleverede ham til romerne, for at de kunne dømme ham til døden; og nu har de korsfæstet ham. ²¹Vi havde ellers håbet, at det var ham, der var Messias, som skulle befri Israel. Det er nu alt sammen tre dage siden. ²²Nu til morgen er der så sket det, at nogle af vore kvinder, der var tidligt ude ved graven, kom tilbage med en utrolig beretning. ²³'Han er der ikke mere,' fortalte de, 'og der var engle derude, som sagde, at han lever.' ²⁴Et par af vore mænd løb så derud og fandt, at det, kvinderne havde fortalt, var sandt. Jesu legeme var der ikke!«
²⁵»Hvor har I svært ved at forstå!« udbrød Jesus. »Hvor er I længe om at tro det, profeterne har forudsagt. ²⁶Skulle Kristus ikke lide alt dette, før han gik ind til sin herlighed?« ²⁷Derpå citerede Jesus stykke efter stykke fra skrifterne, lige fra første Mosebog og gennem alle profeterne; og han forklarede, hvad disse afsnit sagde om ham selv.
²⁸De var nået frem til Emmaus, og Jesus lod, som om han ville gå videre. ²⁹Men de bad ham indtrængende om at blive natten over hos dem. »Det er ved at være sent,« sagde de. Han gik derfor med dem indenfor. ³⁰Da de satte sig til bords, tog han brødet, velsignede det, brød det i stykker og gav dem det. ³¹Pludselig var det, som om deres øjne åbnedes, og de genkendte ham; men i samme øjeblik blev han usynlig for dem.
³²»Var det ikke, som om vore hjerter brændte, mens han gik på vejen og forklarede skrifterne for os?« sagde de til hinanden. ³³Uden at spilde et øjeblik brød de op og begav sig tilbage til Jerusalem og fandt dér både de elleve disciple og deres venner forsamlede, ³⁴som tog imod dem med ordene: »Herren er virkelig opstået! Simon har set ham!«
³⁵De to mænd fra Emmaus fortalte nu om, hvordan Jesus havde vist sig for dem på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han delte brødet med dem.

Jesus viser sig for disciplene
³⁶Mens de fortalte, stod Jesus pludselig midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!« ³⁷Men de blev alle forskrækkede og troede, det var et spøgelse. ³⁸»Hvorfor er I bange?« spurgte Jesus. »Hvorfor tvivler I på, at det er mig? ³⁹Se på mine hænder! Se på mine fødder! Kan I ikke se, at det er mig? Her: føl på mig! Hvis jeg var et spøgelse, ville jeg jo ikke have noget le-geme.«
⁴⁰Han rakte sine hænder frem og viste dem sine fødder, så de kunne se naglemærkerne. ⁴¹Men de var stadig i tvivl - på samme tid fyldt med både glæde og skepsis. Så spurgte han: »Har I noget at spise her?« ⁴²De rakte ham et stykke stegt fisk, ⁴³og han spiste det, mens de stirrede på ham.
⁴⁴»Husker I ikke,« fortsatte han, »hvordan jeg fortalte jer, at alt, hvad der står skrevet om mig hos Moses, profeterne og i Salmernes Bog, måtte gå i opfyldelse?«
⁴⁵Med disse ord åbnede han deres sind, så de forstod skrifterne. ⁴⁶Og han fortsatte: »I kan se, at det er forudsagt for længe siden, at Kristus skulle lide og dø og opstå fra de døde på den tredje dag. ⁴⁷Dette budskab om omvendelse og frelse ved ham skal bringes til alle folk.
Det skal først forkyndes i Jerusa-lem  ⁴⁸og I skal være vidner om det alt sammen. ⁴⁹Og jeg vil sende Helligånden til jer, sådan som min Far har lovet; bliv nu her i byen, indtil I bliver udrustet med kraft ovenfra!«

Jesus tages op til Himlen
⁵⁰Så førte Jesus dem ud af Jerusalem og hen i nærheden af Betania. Her rakte han begge sine hænder op mod himlen og velsignede dem. ⁵¹I det samme skiltes han fra dem og blev taget op til Himlen. ⁵²Så tilbad de ham og vendte meget glade tilbage til Jerusalem; ⁵³og i de følgende dage opholdt de sig til stadighed i templet og lovpriste Gud.