Påskemåltidet forberedes
⁷Så kom den dag i påsken, hvor påskelammet blev slagtet og spist med usyret brød til. ⁸Jesus sendte Peter og Johannes i forvejen. »Tilbered påskemåltidet,« sagde han, »så vi kan spise det sammen.«
⁹»Hvor skal vi tilberede det?« spurgte de. ¹⁰»Så snart I kommer ind i Jerusalem,« svarede han, »vil I få øje på en mand, der bærer en vandkrukke. Følg efter ham til det hus, hvor han går ind. ¹¹Sig til husets ejer: 'Mesteren beder dig vise os det værelse, hvor han kan spise påskemåltidet sammen med sine disciple.' ¹²Så vil han føre jer op ovenpå til en stor sal, der står parat til os. Der skal I tilberede påskemåltidet.«
¹³Da de kom ind i byen, fandt de det hele sådan, som Jesus havde sagt; og de gik i gang med at tilberede påskemåltidet.

Påskemåltidet. Jesus forudsiger forræderiet imod sig
¹⁴Da tiden var inde, kom Jesus og de andre og satte sig omkring bordet. ¹⁵Jesus sagde: »Af hele mit hjerte har jeg længtes efter dette øjeblik, hvor jeg skal spise påskemåltidet sammen med jer, før jeg skal lide. ¹⁶For jeg siger jer, at jeg ikke skal spise det igen, før vi skal fejre den fuldkomne påske i Guds rige.«
¹⁷Man rakte ham et bæger med vin, og da han havde takket Gud, sagde han: »Tag dette og del det med hinanden. ¹⁸Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke mere drikke vin, før Guds rige er kommet.«
¹⁹Så tog Jesus et brød, takkede og brød det i stykker. Derpå gav han det videre til disciplene og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til minde om mig!«
²⁰Efter måltidet gav han dem igen vinbægeret og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som jeg vil udgyde for jer. ²¹Men en af jer, som nu spiser sammen med mig, vil forråde mig. ²²Jeg skal dø, sådan som Gud bestemte det; men frygteligt er det for den, der forråder mig!«
²³Så begyndte disciplene at diskutere indbyrdes, hvem det kunne være.

Disciplene diskuterer, hvem der er størst
²⁴Disciplene diskuterede derefter, hvem af dem, der var den største. ²⁵Da sagde Jesus til dem: »I denne verden hersker magthaverne over folk samtidig med, at de påstår, det er til folkets bedste. ²⁶Men sådan skal det ikke være blandt jer. Den største er den, som er mindst; og leder er den, som tjener de andre. ²⁷I verden er det sådan, at den, som sætter sig ved bordet, er større end den, som tjener ved bordet. Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.
²⁸I har trofast stået sammen med mig i mine prøvelser. ²⁹Og nu overdrager jeg jer det samme rige, som min Far har givet mig. ³⁰I skal spise og drikke ved bordet i mit rige; ja, I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.

Jesus forudsiger, at Peter vil svigte ham
³¹Simon, Simon, Satan har krævet at sigte jer som hvede, ³²men jeg har bedt for dig, at din tro ikke skal svigte. Når du senere hen angrer og omvender dig, da styrk dine brødre.«
³³»Herre,« svarede Peter, »jeg er parat til at gå i fængsel, ja, til at dø sammen med dig!«
³⁴Jesus sagde: »Ikke desto mindre, Peter, har du inden i morgen tidlig, når hanen galer, tre gange benægtet, at du kender mig.«

Forberedelser til fremtiden
³⁵Derefter spurgte Jesus disciplene: »Da jeg sendte jer af sted uden penge eller oppakning for at prædike det glædelige budskab, kom I da til at mangle noget?« »Nej,« svarede de.
³⁶»Men nu,« fortsatte Jesus, »nu skal I tage de penge og den oppakning med jer, som I har. Har I intet sværd, så sælg jeres kappe og køb et. ³⁷Øjeblikket er kommet, hvor denne profeti går i opfyldelse: 'Han skal blive regnet blandt forbrydere.' Alt, hvad der er skrevet om mig, vil snart ske.«
³⁸Disciplene sagde: »Se Herre! Her er to sværd.« »Det er nok,« svarede Jesus.

Jesus i Getsemane
³⁹Sammen med disciplene forlod Jesus stedet og gik som så ofte før ud til Olivenbjerget. ⁴⁰Der sagde han til dem: »Bed Gud om, at I må stå fast i den prøvelse, der venter jer.«
⁴¹Han gik så langt som et stenkast fra dem, knælede ned og bad denne bøn: ⁴²»Far, hvis du vil, så lad dette lidelsens bæger gå mig forbi. Men din vilje ske, ikke min!« ⁴³Da viste en engel fra Him-len sig for ham og styrkede ham. ⁴⁴Han var i en sådan dødsangst, at hans sved faldt som bloddråber på jorden, mens han bad mere og mere indtrængende.
⁴⁵Da han rejste sig og gik hen til dis-ciplene, var de faldet i søvn, udmattede af sorg. ⁴⁶»Hvordan kan I sove?« sagde han. »Rejs jer op og bed, for at I ikke skal bukke under i denne prøvelse.«

Judas forråder Jesus
⁴⁷Mens han endnu talte, nærmede en flok mænd sig med Judas, en af de tolv disciple, i spidsen. Han gik lige hen til Jesus og hilste ham med et kys. ⁴⁸Men Jesus sagde: »Judas, forråder du mig med et kys?«
⁴⁹Da de andre disciple blev klar over, hvad der var ved at ske, råbte de: »Skal vi forsvare os, Mester? Vi har jo sværd med.« ⁵⁰Og en af dem langede ud efter ypperstepræstens tjener og huggede hans højre øre af.
⁵¹»Lad være med at lade jer provokere,« sagde Jesus og rørte ved mandens øre og lægede det. ⁵²Derefter vendte han sig til ypperstepræsterne, befalingsmændene og rådsherrerne, som anførte flokken. »Er jeg en forbryder?« spurgte han. »Her kommer I med sværd og knipler for at arrestere mig! ⁵³Hvorfor greb I mig ikke i templet? Jeg var der jo hver eneste dag! Men nu ser
I jeres chance, fordi mørket har magten.«

Peter svigter Jesus
⁵⁴Så greb de Jesus og førte ham til ypperstepræstens hus; men Peter fulgte efter på afstand. ⁵⁵Man havde tændt et bål midt i gården, og Peter slog sig ned blandt de øvrige, som sad rundt om det. ⁵⁶En tjenestepige lagde mærke til ham i skæret fra ilden og stirrede på ham. Så udbrød hun: »Han dér var også sammen med Jesus!« ⁵⁷Peter nægtede det og sagde: »Jeg kender overhovedet ikke den mand.«
⁵⁸Lidt efter var der en anden, som fik øje på Peter: »Du er også en af dem!« råbte han. »Vel er jeg ej!« svarede Peter.
⁵⁹En times tid senere var der igen en, der sagde: »Jeg ved, at han dér er en af Jesu disciple; de er jo begge fra Galilæa, ikke sandt?« ⁶⁰Men Peter råbte: »Jeg aner ikke, hvad du taler om, mand!«
Endnu mens Peter talte, var der en hane, som galede.
⁶¹Jesus vendte sig og så på ham. Peter huskede på de ord, Jesus havde sagt: »Inden i morgen tidlig, når hanen galer, har du benægtet tre gange, at du kender mig.« ⁶²Og Peter gik ud af gården og brast i en fortvivlet gråd.

Soldaterne mishandler Jesus
⁶³Vagterne, der stod omkring Jesus, begyndte nu at more sig med at slå på ham. ⁶⁴De bandt et bind for hans øjne, og efter hvert knytnæveslag råbte de: »Hvem slog dig så denne gang, profet?« ⁶⁵Og de hånede og spottede ham på mange andre måder.

Jesus for den jødiske højesteret
⁶⁶Allerede ved solopgang næste morgen samledes den jødiske højesteret, både ypperstepræsterne og de skriftlærde. Jesus blev ført frem for dette råd, ⁶⁷og man spurgte ham: »Er du Messias, så sig det.«
Jesus svarede: »Hvis jeg siger jer det, vil I alligevel ikke tro det. ⁶⁸Og spørger jeg jer om noget, vil I ikke svare mig. ⁶⁹Men snart skal Menneskesønnen tage sæde ved den almægtige Guds højre hånd.«
⁷⁰Så råbte de i munden på hinanden: »Er du da Guds Søn?«
Jesus svarede: »I siger det selv. Ja, jeg er!«
⁷¹»Behøves der da flere vidner?« lød det rundt omkring. »Vi har jo selv hørt ham sige det.«