Historien om de betroede penge
¹¹Da Jesus nærmede sig Jerusalem, fortalte han en historie for at imødegå deres opfattelse af, at Guds rige nu kunne komme, hvad øjeblik det skulle være: ¹²»En mand af kongelig slægt skulle engang til et land langt borte for at indsættes som konge,« fortalte han. ¹³»Inden han rejste, tilkaldte han ti af sine tjenere og gav hver af dem en sum penge at arbejde med. ¹⁴En del af landets borgere sendte imidlertid i protest en delegation af sted med følgende erklæring: 'Vi har ikke i sinde at anerkende denne mand som konge.'
¹⁵Men manden blev indsat som konge, og da han vendte tilbage, lod han de mænd kalde, som han havde givet pengene. Han ville se, hvad hver enkelt havde fået ud af dem. ¹⁶Den første kunne aflægge rapport om et vældigt udbytte - ti gange så meget, som han havde fået. ¹⁷'Godt,' sagde kongen. 'Du er en god mand. Det har vist sig, at du kan påtage dig et ansvar i det små. Derfor giver jeg dig myndighed over ti byer.'
¹⁸Den næste fremlagde også et godt udbytte - fem gange den oprindelige sum. ¹⁹'Godt,' sagde hans herre. 'Du får ansvaret for fem byer.'
²⁰Den tredje mand afleverede den samme sum, som han havde fået udleveret. 'Jeg har haft dem godt gemt i et tørklæde,' sagde han undskyldende. ²¹'Jeg var bange for dig, for jeg ved jo, at du er en hård mand, der indkasserer, hvor du ikke har investeret, og høster, hvor du ikke har sået.' ²²Men kongen sagde: 'Din dovne slyngel! Dine egne ord dømmer dig, når du siger, at jeg kan være hård, og at jeg får noget ud af ingenting og høster, hvad jeg ikke har sået. ²³Det mindste, du kunne have gjort, var at sætte pengene i en bank, så jeg kunne få dem igen med renter.'
²⁴Derpå vendte kongen sig til de mænd, der stod omkring ham. 'Tag hans penge,' sagde han, 'og giv dem til ham, der har tjent mest.' ²⁵'Jamen herre,' indvendte de, 'har han ikke allerede nok?'
²⁶Kongen svarede: 'Jeg siger jer, at den, der har, skal få mere; men den, der intet har, skal endog miste det, han har. ²⁷Men lad mine fjender, som ikke ville anerkende mig som konge, blive ført ind og henrettet for mine øjne!'«

Jesus rider ind i Jerusalem
²⁸Efter disse ord fortsatte Jesus vandringen mod Jerusalem. ²⁹Da de nærmede sig byerne Betfage og Betania ved Olivenbjerget, sendte han to disciple i forvejen. ³⁰»Gå ind i landsbyen foran jer,« sagde han. »Der vil I finde et æselføl bundet, som ingen endnu har redet på. Løs det, og kom her med det. ³¹Og hvis nogen spørger jer: 'Hvad er det, I gør?' skal I bare sige: 'Herren har brug for det.'«
³²De gik og fandt det, nøjagtigt som Jesus havde sagt. ³³Da de var ved at løse føllet, kom ejerne. »Hvad er det, I gør?« råbte de. »Hvorfor tager I vort føl?« ³⁴»Fordi Herren har brug for det,« svarede disciplene ³⁵og trak af med føllet. Derpå kastede de deres kapper over ryggen på det og hjalp Jesus op. ³⁶Folk bredte også deres tøj ud på vejen foran ham, ³⁷og da de nærmede sig det sted, hvor vejen begynder at gå ned ad Olivenbjerget, begyndte disciplene at synge højt af glæde og lovprise Gud for alle de undere, Jesus havde gjort. ³⁸»Velsignet være Kongen, der kommer i Herrens navn,« jublede de. »Fred i Himlen, og ære være Gud i det højeste!«
³⁹Men nogle farisæere i folkemængden sagde til Jesus: »Mester, sig dog til dine disciple, at de ikke må tale sådan!«
⁴⁰Jesus svarede: »Hvis de tier, skal stenene råbe!«

Jesus græder over Jerusalem
⁴¹Mens de nærmede sig Jerusalem, og Jesus så byen foran sig, brast han i gråd og sagde: ⁴²»Om du bare i dag vidste, hvorfra du skulle få fred. Men det er skjult for dine øjne. ⁴³For de dage kommer, da dine fjender vil samle sig mod dig, og de vil bygge en vold op omkring dig, omringe og overfalde dig. ⁴⁴De vil jævne dig med jorden og knuse dine indbyggere, fordi du ikke greb chancen, da Gud kom til dig!«

Jesus i templet
⁴⁵Så gik Jesus ind i tempelforgården, drev de handlende bort fra deres boder ⁴⁶og råbte: »Skriften siger: 'Mit hus skal være et bønnens hus,' men I har gjort det til en røverkule!«
⁴⁷Hver dag underviste Jesus i templet; men ypperstepræsterne og lovlærerne og de øvrige ledende mænd i folket overvejede, hvordan de kunne få ham slået ihjel. ⁴⁸Dog kunne de ikke finde nogen lejlighed til det, for folk strømmede sammen om ham og slugte hvert ord, han sagde.