Forside
Forord
Gamle Testamente
Nye Testamente
Lukas evangeliet Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Kapitel 14 Kapitel 15 Kapitel 16 Kapitel 17 Kapitel 18 Kapitel 19 Kapitel 20 Kapitel 21 Kapitel 22 Kapitel 23 Kapitel 24
|
Lukas evangeliet kapitel 19 19 Jesus møder Zakæus
Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. 2Her boede en
mand ved navn Zakæus, som havde en overordnet stilling ved det romerske
toldvæsen, og som derfor var meget rig. Han var ivrig efter at få
et glimt af Jesus, 3men han var ik-ke ret høj og kunne
derfor ikke se for de mange mennesker. 4Derfor løb han
i forvejen og klatrede op i et morbærfi-gentræ for at få
Jesus at se, for han regnede med, at han ville komme forbi ad den vej.
5Da Jesus nåede frem til træet, så han op
og sagde: »Skynd dig at komme ned, Zakæus! Jeg vil besøge
dig i dag.«
6Zakæus klatrede ned i en fart og førte glædestrålende
Jesus med sig hjem. 7Men mængden mumlede forarget: »Alle
ved, at den mand er en stor synder, og nu går Jesus med ham hjem!«
8Zakæus standsede og sagde til Jesus: »Herre, jeg
vil give halvdelen af, hvad jeg ejer, til de fattige, og hvis jeg har snydt
nogen, så giver jeg vedkommende fire gange så meget tilbage.«
9 10Jesus sagde: »I dag er frelsen kommet til
dette hjem. Denne mand er også en Abrahams søn, og Menneskesønnen
er kommet for at opsøge og frelse det, som er fortabt.«
Historien om de betroede penge
11Da Jesus nærmede sig Jerusalem, fortalte han en
historie for at imødegå deres opfattelse af, at Guds rige
nu kunne komme, hvad øjeblik det skulle være: 12»En
mand af kongelig slægt skulle engang til et land langt borte for
at indsættes som konge,« fortalte han. 13»Inden
han rejste, tilkaldte han ti af sine tjenere og gav hver af dem en sum
penge at arbejde med. 14En del af landets borgere sendte imidlertid
i protest en delegation af sted med følgende erklæring: 'Vi
har ikke i sinde at anerkende denne mand som konge.'
15Men manden blev indsat som konge, og da han vendte tilbage,
lod han de mænd kalde, som han havde givet pengene. Han ville se,
hvad hver enkelt havde fået ud af dem. 16Den første
kunne aflægge rapport om et vældigt udbytte - ti gange så
meget, som han havde fået. 17'Godt,' sagde kongen. 'Du
er en god mand. Det har vist sig, at du kan påtage dig et ansvar
i det små. Derfor giver jeg dig myndighed over ti byer.'
18Den næste fremlagde også et godt udbytte - fem
gange den oprindelige sum. 19'Godt,' sagde hans herre. 'Du får
ansvaret for fem byer.'
20Den tredje mand afleverede den samme sum, som han havde fået
udleveret. 'Jeg har haft dem godt gemt i et tørklæde,' sagde
han undskyldende. 21'Jeg var bange for dig, for jeg ved jo,
at du er en hård mand, der indkasserer, hvor du ikke har investeret,
og høster, hvor du ikke har sået.' 22Men kongen
sagde: 'Din dovne slyngel! Dine egne ord dømmer dig, når du
siger, at jeg kan være hård, og at jeg får noget ud af
ingenting og høster, hvad jeg ikke har sået. 23Det
mindste, du kunne have gjort, var at sætte pengene i en bank, så
jeg kunne få dem igen med renter.'
24Derpå vendte kongen sig til de mænd, der stod
omkring ham. 'Tag hans penge,' sagde han, 'og giv dem til ham, der har
tjent mest.' 25'Jamen herre,' indvendte de, 'har han ikke allerede
nok?'
26Kongen svarede: 'Jeg siger jer, at den, der har, skal få
mere; men den, der intet har, skal endog miste det, han har. 27Men
lad mine fjender, som ikke ville anerkende mig som konge, blive ført
ind og henrettet for mine øjne!'«
Jesus rider ind i Jerusalem
28Efter disse ord fortsatte Jesus vandringen mod Jerusalem.
29Da de nærmede sig byerne Betfage og Betania ved Olivenbjerget,
sendte han to disciple i forvejen. 30»Gå ind i landsbyen
foran jer,« sagde han. »Der vil I finde et æselføl
bundet, som ingen endnu har redet på. Løs det, og kom her
med det. 31Og hvis nogen spørger jer: 'Hvad er det, I
gør?' skal I bare sige: 'Herren har brug for det.'«
32De gik og fandt det, nøjagtigt som Jesus havde sagt.
33Da de var ved at løse føllet, kom ejerne. »Hvad
er det, I gør?« råbte de. »Hvorfor tager I vort
føl?« 34»Fordi Herren har brug for det,«
svarede disciplene 35og trak af med føllet. Derpå
kastede de deres kapper over ryggen på det og hjalp Jesus op. 36Folk
bredte også deres tøj ud på vejen foran ham, 37og
da de nærmede sig det sted, hvor vejen begynder at gå ned ad
Olivenbjerget, begyndte disciplene at synge højt af glæde
og lovprise Gud for alle de undere, Jesus havde gjort. 38»Velsignet
være Kongen, der kommer i Herrens navn,« jublede de. »Fred
i Himlen, og ære være Gud i det højeste!«
39Men nogle farisæere i folkemængden sagde til Jesus:
»Mester, sig dog til dine disciple, at de ikke må tale sådan!«
40Jesus svarede: »Hvis de tier, skal stenene råbe!«
Jesus græder over Jerusalem
41Mens de nærmede sig Jerusalem, og Jesus så
byen foran sig, brast han i gråd og sagde: 42»Om
du bare i dag vidste, hvorfra du skulle få fred. Men det er skjult
for dine øjne. 43For de dage kommer, da dine fjender
vil samle sig mod dig, og de vil bygge en vold op omkring dig, omringe
og overfalde dig. 44De vil jævne dig med jorden og knuse
dine indbyggere, fordi du ikke greb chancen, da Gud kom til dig!«
Jesus i templet
45Så gik Jesus ind i tempelforgården, drev de
handlende bort fra deres boder 46og råbte: »Skriften
siger: 'Mit hus skal være et bønnens hus,' men I har gjort
det til en røverkule!«
47Hver dag underviste Jesus i templet; men ypperstepræsterne
og lovlærerne og de øvrige ledende mænd i folket overvejede,
hvordan de kunne få ham slået ihjel. 48Dog kunne
de ikke finde nogen lejlighed til det, for folk strømmede sammen
om ham og slugte hvert ord, han sagde.
|
Hvordan
1. Vælg om det står i GT (Det Gamle Testamente) eller NT (Det Nye Testamente)
2. Vælg bogen
3. Skriv så kapitlet
Online-udgaven af Bibelen på Hverdagsdansk er en del af Udfordringens hjemmeside, udfordringen.dk
|