Forside
 
   Forord
   Gamle Testamente
   Nye Testamente
 
Lukas evangeliet
     Kapitel 1
     Kapitel 2
     Kapitel 3
     Kapitel 4
     Kapitel 5
     Kapitel 6
     Kapitel 7
     Kapitel 8
     Kapitel 9
     Kapitel 10
     Kapitel 11
     Kapitel 12
     Kapitel 13
     Kapitel 14
     Kapitel 15
     Kapitel 16
     Kapitel 17
     Kapitel 18
     Kapitel 19
     Kapitel 20
     Kapitel 21
     Kapitel 22
     Kapitel 23
     Kapitel 24

"Bibelen på hverdagsdansk" leveres af Udfordringen
Lukas evangeliet kapitel 16

16 Den udspekulerede forretningsfører
Jesus fortalte også denne historie til sine disciple: »Indehaveren af en stor virksomhed ansatte engang en forretningsfører. Snart fik han imidlertid fra anden side at vide, at manden var upålidelig. 2Derfor kaldte han forretningsføreren ind til sig og sagde: 'Hvad er det, jeg hører om dig? Du kan afslutte dine regnskaber. Du er afskediget!'
3Forretningsføreren tænkte: 'Hvad skal jeg dog gøre? Nu er jeg arbejdsløs. Jeg kan ikke klare hårdt legemligt arbejde, og jeg føler det under min værdighed at tigge.' 4Men så fortsatte han: 'Nu har jeg det! Jeg må sørge for at have nogle venner, der kan tage sig af mig, nu hvor jeg er afskediget.'
5Derefter tilkaldte han den ene efter den anden af de folk, der skyldte virksomheden penge. 'Hvor meget skylder du?' spurgte han den første. 6'100 tønder olivenolie,' svarede han. 'Godt,' sagde forretningsføreren, 'her er regningen. Sæt dig straks ned og streg det ud og skriv i stedet 50.'
7Også den næste spurgte han: 'Hvor meget skylder du?' '100 tønder hvede,' svarede han. 'Her,' sagde forretningsføreren, 'skriv 80.'
8Da virksomhedens indehaver hørte den historie, udbrød han: 'Det var snedigt gjort!' Og han talte rosende om den udspekulerede forretningsfører, der havde båret sig sådan ad. For denne verdens børn er nemlig langt mere snedige i deres omgang med hinanden end lysets børn.«
9Jesus fortsatte: »Men jeg siger jer: Brug jeres materielle værdier til at skaffe jer venner, for at de - når penge ikke længere har gyldighed - kan tage imod jer i de evige boliger. 10Og den, der er trofast i de små ting, vil også være det i de større; og den, der ikke er til at stole på i de små ting, kan man heller ikke regne med i de større. 11Hvis man ikke kan betro jer de jordiske værdier, hvem tør så betro jer de virkelige værdier? 12Og hvis I ikke engang kan forvalte andres ejendom, hvem vil så betro jer noget, I kan kalde jeres eget?
13Ingen kan tjene to herrer. Enten vil han være illoyal over for den ene og loyal over for den anden, eller han vil se op til den ene og ned på den anden. I kan ikke på én gang være både Guds tjenere og slaver af penge.«
14Da farisæerne hørte dette, hånede de Jesus; de var nemlig glade for penge. 15Jesus sagde da til dem: »Gud har gennemskuet jer, og jeres fromme masker hjælper jer ikke. For det, som sættes højt i menneskers øjne, er værdiløst for Gud.


Budskabet om Guds rige sætter ikke loven ud af kraft
16Indtil Johannes Døber begyndte at prædike, var Moses' lov og profeternes budskab folkets vejledere; så kom Johannes med budskabet om Guds rige, og nu presser folk på for at komme ind. 17Men det betyder ikke, at loven er sat ud af kraft. Tværtimod! Himmel og jord skal forgå, før så meget som et komma i loven falder bort. 18Derfor står det stadig ved magt, at den, der skiller sig fra sin hustru og lever sammen med en anden, gør sig skyldig i ægteskabsbrud; og det står stadig ved magt, at den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, ligeledes er skyldig i ægteskabsbrud.«


Den rige mand og Lazarus
19Jesus fortsatte: »Der var en rig mand, som altid var meget velklædt og hver dag levede i stor luksus. 20Men uden for hans dør lå en mand med bylder og sår over hele kroppen. Det var en syg tigger, der hed Lazarus. 21Han håbede på, at man ville give ham lidt af det, der blev tilovers fra den rige mands bord; men kun hundene kom og slikkede hans sår.
22En dag lå tiggeren død, og han blev af englene båret til Abraham i Paradiset. Den rige mand døde også og blev begravet. 23Da han slog øjnene op, var han i dødsriget, hvor han led store kvaler. Langt borte så han Abraham med Lazarus siddende ved siden af sig. 24'Fader Abraham!' råbte han, 'hjælp mig! Send Lazarus hen for at dyppe spidsen af sin finger i vand og væde min tunge; jeg har det forfærdeligt i flammerne her.'
25Men Abraham svarede. 'Husk, min søn, at du levede på livets solside, mens Lazarus havde det ondt. Nu er det ham, der trøstes, og dig, der lider. 26Desuden er der lagt en stor kløft imellem os; hvis nogen vil herfra over til jer, så er det ikke muligt, og man kan heller ikke komme fra jer over til os.' 27Så råbte den rige mand: 'Jeg beder dig, far, send Lazarus til min fars hus 28og til mine fem brødre for at advare dem, så de ikke skal lide samme skæbne som jeg.'
29Men Abraham sagde: 'Skrifterne har advaret dem; dine brødre kan lytte til Moses og profeterne.' 30'Nej, fader Abraham,' råbte den rige mand, 'det er ikke nok! Men hvis der kom en fra de døde, så ville de omvende sig!' 31Men Abraham sagde: 'Hvis de ikke vil lytte til Moses og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om nogen opstod fra de døde!'«

GTKap. 
NTKap. 
Hvordan
1. Vælg om det står i GT (Det Gamle Testamente) eller NT (Det Nye Testamente)
2. Vælg bogen
3. Skriv så kapitlet
Online-udgaven af Bibelen på Hverdagsdansk er en del af Udfordringens hjemmeside, udfordringen.dk
© Copyright Udfordringen 2002