Om at vise ydmyghed og gæstfrihed
⁷Da Jesus nu lagde mærke til, hvordan gæsterne udvalgte sig de bedste pladser ved bordet, sagde han: ⁸»Hvis I er indbudt til selskab, skal I ikke prøve at få den bedste plads. For hvis der er nogen indbudt, som er fornemmere end I, ⁹vil værten føre ham op til jeres plads og sige: 'Vær venlig at give plads for denne mand.' Beskæmmet må I da rejse jer og tage den plads, der er ledig ved den nederste del af bordet.
¹⁰Nej, når I bliver indbudt, skal I sætte jer nederst ved bordet; så kommer værten måske og siger: 'Kom her, kære ven, og sæt dig op på en bedre plads.' De øvrige gæster vil da se, med hvilken agtelse I bliver behandlet. ¹¹For den, der fører sig selv frem, vil blive ydmyget; og den, der ydmyger sig selv, vil blive forfremmet.«
¹²Derpå sagde Jesus til værten: »Når du inviterer gæster til middag eller aftensmad, så skal du ikke indbyde dine venner, brødre, slægtninge eller rige naboer, for at de skal invitere dig igen. ¹³Indbyd i stedet de fattige, invalide, lamme og blinde. ¹⁴De vil aldrig kunne gøre gengæld; men du vil få din løn den dag, de retfærdige skal opstå fra de døde.«

Gæsterne ved den store fest
¹⁵En mand, der sad ved bordet og hørte dette, udbrød: »Lykkelig den, som kom-mer med til festen i Guds rige.« ¹⁶Jesus svarede med at fortælle: »Der var en-gang en mand, der ville holde en stor fest og sendte indbydelser ud til mange mennesker. ¹⁷Da tidspunktet for festen var inde, sendte han sin tjener af sted for at sige til gæsterne: 'Nu må I kom-me, for alt står parat!' ¹⁸Men de be-gyndte alle at finde på undskyldninger. 'Jeg har lige købt en mark, og jeg må ud at se på den,' sagde den første. ¹⁹'Jeg kan desværre ikke komme,' sagde den anden, 'jeg har lige købt fem par okser og er på vej hen for at prøve dem.' ²⁰'Jeg er lige blevet gift,' sagde den tredje, 'og derfor kan jeg ikke komme.'
²¹Da tjeneren vendte tilbage og meddelte, hvad de indbudte havde sagt, blev hans herre meget vred og sagde til ham: 'Gå straks ud på byens gader og stræder og indbyd de fattige, invalide, blinde og lamme, og bring dem herhen.' ²²Kort efter kom tjeneren tilbage. 'Jeg har gjort, som du befalede,' meddelte han, 'men der er stadig plads til flere.' ²³Hans herre sagde da: 'Så gå ud på landevejene og ved hegnene og overtal alle dem, du kan finde, til at komme, så huset kan blive fuldt. ²⁴For ingen af de først indbudte skal være med til mit festmåltid.'«

Om at være Jesu discipel
²⁵Store menneskemængder fulgte Jesus, og han vendte sig og sagde til dem: ²⁶»Den, der vil følge mig, må give afkald på sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre - ja, han må give afkald på sit eget liv for at kunne være min discipel. ²⁷Den, der ikke vil bære sit kors og følge i mine fodspor, kan ikke være min discipel.
²⁸Har I beregnet omkostningerne? Hvis nogen af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først hen og regner ud, hvor meget det vil koste? Laver han ikke først et overslag for at se, om han kan gennemføre det? ²⁹For hvis han lægger grunden uden at kunne bygge færdig, så vil alle, som ser det, gøre nar af ham og sige: ³⁰'Se! Han begyndte at bygge, men kunne ikke gøre det færdigt.'
³¹Eller hvilken konge tør kaste sig ud i et slag uden først at have drøftet med sine rådgivere, om han med sine 10.000 mand er stærk nok til at slå de fjendtlige styrker på 20.000 mand? ³²Og hvis han indser, at det ikke kan lade sig gøre, sender han folk ud for at forhandle om fredsbetingelser, mens fjenden endnu er langt borte.
³³På samme måde,« sluttede Jesus, »kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt, hvad han har. ³⁴Salt er nyttigt. Men når saltet mister sin kraft, hvordan skal det så få den igen? ³⁵Det gavner ikke engang som gødning i jorden; man smider det ud. Den, som har ører, han høre!«