At have tillid til Gud
⁴Jeg siger jer, mine venner: Vær ikke bange for dem, som vil slå jer ihjel; de kan højst slå legemet ihjel, men sjælen har de ingen magt over. ⁵Jeg skal sige jer, hvem I skal frygte: Det er ham, der ikke blot har magt til at slå ihjel, men også til at kaste i Helvede. Ja, ham skal I frygte.
⁶Hvad koster fem spurve? Nogle få øre måske. Og alligevel glemmer Gud ikke en eneste af dem. ⁷Men på jer har han endog talt hvert eneste hovedhår. Så vær ikke bange; I er mere værd end alverdens spurve.

At vidne om Jesus
⁸Tro mig! Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, ham vil også jeg, Menneskesønnen, kendes ved over for Guds engle. ⁹Men den, som fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for Guds engle. ¹⁰Og enhver, som taler et ord imod mig, skal blive tilgivet; men den, som spotter Helligånden, findes der ingen tilgivelse for.
¹¹Og når I bliver anklaget i synagoger eller skal aflægge regnskab for myndigheder og øvrighedspersoner, så skal I ikke bekymre jer for, hvad I skal sige til jeres forsvar; ¹²for Helligånden skal give jer de rette ord i rette øjeblik.«

Den rige bonde
¹³En mand fra mængden råbte: »Herre, sig til min bror, at han skal dele arven efter min far med mig!«
¹⁴Jesus svarede: »Ven, hvorfor skulle jeg dog opsætte mig som dommer i arvesager mellem jer?« ¹⁵Så tilføjede han henvendt til de omkringstående: »Pas på og vogt jer for alle former for pengebegær. Livet beror ikke på materielle ting og mange penge.«
¹⁶Så fortalte Jesus denne historie: »En rig mand havde en gård, hvor jorden gav en stor høst. ¹⁷Hans lader var overfyldte, og han havde ikke plads til det hele. Han spekulerede da på, hvad han skulle gøre ¹⁸og sagde til slut til sig selv: 'Godt! Så river jeg mine lader ned og bygger nogle større, så jeg kan få det hele under tag. ¹⁹Og derefter vil jeg tage den med ro og sige til mig selv: Nu har du samlet nok for mange år, og det er på tide, du får det godt. Spis, drik og nyd livet!' ²⁰Men Gud sagde til ham: 'Du tåbelige menneske! I nat skal du dø! Hvem skal så have alt det, du har samlet?'«
²¹Jesus fortsatte: »Sådan går det den, der har travlt med at samle rigdomme på jorden uden at være rig i Gud.«

Om at stole på Gud
²²Derpå fortsatte Jesus henvendt til sine disciple: »Derfor skal I ikke bekymre jer for, hvad I skal spise, eller hvordan I skal klæde jer. ²³Livet er jo mere end mad og klæder. ²⁴Se på ravnene. De hverken sår eller høster, og de samler ikke forråd, og alligevel giver Gud dem, hvad de har brug for. Og I er meget mere værd end himlens fugle. ²⁵Hvad hjælper det at bekymre sig? Kan I derved lægge bare én dag til jeres liv? ²⁶Hvis altså uro og ængstelse ikke kan ændre noget, hvorfor så i det hele taget gøre sig bekymringer?
²⁷Se på liljerne! De hverken spinder eller væver, og end ikke Salomon i al sin pragt var klædt så fint som en af dem. ²⁸Hvis Gud klæder blomsterne, der står så smukt den ene dag og visner den næste, tror I så ikke, at han også nok skal sørge for, at I får tøj på kroppen? ^{29 30}Lad være med at spekulere på, hvor I skal få maden fra, hvad I skal spise og drikke. Det er jo kun, hvad folk i almindelighed er optaget af; I skal ikke være bange, for jeres Far i Himlen ved, at I har brug for alt dette. ³¹Nej, søg først Guds rige, så skal I få alt det andet oveni.
³²Vær ikke bange, du lille flok! For jeres Far har i sin godhed besluttet at give jer Riget. ³³Sælg, hvad I har, og giv pengene til dem, der er i nød. Skaf jer en pung, der aldrig bliver hullet af rigdom; en skat i Himlen, som aldrig slipper op. Anbring jeres rigdom, hvor der hverken stjæles eller ødelægges. ³⁴Dér, hvor jeres skat er, vil også jeres hjerte være.

Om at være rede
³⁵Vær parate og hold lyset tændt ³⁶som tjenere, der venter på, at deres herre skal komme hjem efter en bryllupsfest, så de kan lukke op for ham, når han banker på døren. ³⁷Lykkelige er de, som herren således finder parate, når han kommer tilbage. Det siger jeg jer: Han vil tage tjenertøj på og få dem til at sætte sig til bords for selv at varte dem op. ³⁸Måske kommer han ikke før midnat, måske først i de tidlige morgentimer; men når han kommer, bliver det til glædelig overraskelse for dem af hans tjenere, der står rede til at modtage ham. ³⁹Hvis en mand på forhånd er klar over, på hvilket tidspunkt der vil ske indbrud i hans hus, så vil han stå parat i det øjeblik, tyven dukker op. ⁴⁰I skal ligeledes være på vagt, for Menneskesønnen kommer på et tidspunkt, hvor I ikke venter det.«

Den trofaste og den troløse forvalter
⁴¹Peter spurgte: »Er det kun os, du hentyder til med den historie, eller gælder det alle?«
⁴²Jesus svarede: »Hvem tror du er den tro og fornuftige forvalter, hvis herre sætter ham over tjenerne, og som er ansvarlig for, at de får deres mad i rette tid? ⁴³For en dag kommer hans herre igen, og hvis han da finder, at der er blevet gjort et godt stykke arbejde, ⁴⁴vil han overdrage ham ansvaret for al sin ejendom. ⁴⁵Men hvis forvalteren tænker: 'Det varer længe, inden min herre kommer tilbage' - og så giver sig til at slå løs på alle tjenestefolkene, alt imens han selv fester og drikker, ⁴⁶så skal hans herre en dag pludselig stå i døren, og forvalteren skal blive hugget ned og få samme skæbne som de troløse. ⁴⁷Det bliver en hård straf; for skønt han kendte sine pligter, nægtede han at udføre dem.
⁴⁸Det menneske, som har fået meget givet, af ham skal der også kræves meget; og det menneske, som har fået meget betroet, af ham skal der forlanges meget. Men den, som ikke kender sin herres vilje og gør sig skyldig i noget, som fortjener straf, han skal blive mildere behandlet.

Jesus vil blive årsag til strid
⁴⁹Jeg er kommet for at sætte en verden i brand, og hvor ville jeg ønske, at denne ild allerede havde fænget! ⁵⁰Men der er en dåb, som jeg skal døbes med, og indtil det er overstået, gruer jeg for det.
⁵¹I må ikke tro, at jeg er kommet for at skabe fred på jorden. Tværtimod! Jeg er her med splittelse og strid. ⁵²Fra nu af skal fem i samme familie være splittet og delt; tre mod to og to mod tre. ⁵³Far og søn, mor og datter, svigermor og svigerdatter - alle er i strid med hinanden.«

Om at forstå tidens tegn
⁵⁴Derpå sagde Jesus henvendt til mængden: »Når I ser skyerne trække sammen i vest, siger I: 'Nu bliver det regn.' Deri har I ret. ⁵⁵Og når vinden kommer fra syd, siger I: 'Det bliver varmt i dag.' Deri har I også ret. ⁵⁶Hyklere! I er i stand til at tyde jordens og himlens udseende, men I er blinde for de tegn, der ligger over jeres egen tid.

Om at blive forsonet med sin mod-part
⁵⁷Hvorfor kan I ikke selv vurdere, hvad der er det rette? ⁵⁸Mens du er på vej til retten med din modpart, så gør, hvad du kan for at blive forsonet med ham undervejs. For ender sagen først på dommerens bord, er det for sent. Han udleverer dig til retsbetjenten, der fører dig til din celle, ⁵⁹og du slipper ikke ud, før du har afsonet hele dommen.«