Jesus beskyldes for at stå i forbund med Djævelen
¹⁴Jesus drev engang en ond ånd ud af en mand, der var stum. Da den onde ånd havde forladt ham, begyndte den stumme at tale - til de omkringståendes store forundring. ¹⁵Men nogle sagde: »Det er ikke så mærkeligt, at han kan drive onde ånder ud; han får jo sin kraft fra Djævelen, de onde ånders fyrste!«
¹⁶Andre bad ham om at udføre et mirakel for at bevise, at han var Kristus. Det gjorde de for at sætte en fælde for ham. ¹⁷Men Jesus var klar over, hvad de tænkte, og sagde: »Et rige, der bekriger sig selv, er dømt til undergang. Det samme gælder en familie. ¹⁸Hvis nu også Djævelen er kommet i konflikt med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I påstår jo, at jeg uddriver onde ånder ved Djævelens hjælp. ¹⁹Hvis det er tilfældet, ved hvem driver så jeres tilhængere de onde ånder ud? Er jeres egne tilhængere ikke et bevis på, at I er forkert på den? ²⁰Men hvis jeg driver onde ånder ud ved Guds kraft, så viser det, at Guds rige er kommet til jer.
²¹Når en stærk og bevæbnet mand bevogter sit hus, kan han have sine ting i fred. ²²Først når en, som er stærkere end han, angriber og besejrer ham, kan han afvæbnes og plyndres, og byttet kan fordeles. ²³Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Når den onde ånd vender tilbage
²⁴Når en ond ånd bliver drevet ud af et menneske, vandrer den gennem ørkener og øde steder uden at finde hvile. Så siger den til sig selv: 'Jeg må hellere vende tilbage til det hus, jeg forlod.' ²⁵Ved tilbagekomsten finder den sit tidligere hjem ryddet og gjort pænt i stand. ²⁶Så går den ud og henter syv andre onde ånder, der er værre end den selv. De flytter alle ind og slår sig ned hos dette arme menneske, der så vil få det værre end før.«

Lykken ved at handle efter Guds ord
²⁷Da Jesus havde sagt dette, råbte en kvinde fra mængden: »Åh, lykkelig den kvinde, der bragte dig til verden og nærede dig ved sit bryst!« ²⁸Jesus svarede: »Lykkelige er de, der hører Guds ord og handler efter det.«

Jonas-tegnet
²⁹Da en masse mennesker var stimlet sammen, fortsatte Jesus: »Det er en ond tid. Man forlanger beviser og mirakler, før man vil tro. Men man skal ikke få noget andet bevis end Jonas-tegnet. ³⁰Ligesom Jonas blev et vidnesbyrd for Nineves indbyggere, således vil også jeg blive et vidnesbyrd for denne tids mennesker. ³¹Og på dommens dag skal dronningen af Saba rejse sig og anklage denne tids mennesker. For hun kom langvejsfra for at lytte til Salomons visdom; men her er mere end Salomon. ³²Mænd fra Nineve skal også rejse sig på dommens dag og fordømme denne slægt. For de omvendte sig ved Jonas' forkyndelse - og se, her er mere end Jonas.

Øjet som menneskets lys
³³Ingen tænder et lys for derefter at skjule det. Man sætter det på bordet, så det kan lyse for alle, som kommer ind i stuen. ³⁴Dit øje oplyser hele dit indre. Er øjet klart, oplyses hele dit væsen, men er øjet formørket af synd og begær, bliver hele dit væsen formørket. ³⁵Pas derfor på, at dit indre lys ikke skal slukkes. ³⁶Hvis nu hele dit indre er lys og uden mørke kroge, så bliver alting lyst, som stod du badet i et mægtigt lysskær.«

Jesus anklager farisæerne og lovlærerne
³⁷Mens Jesus talte, kom en af farisæerne og bød ham hjem til middag. Jesus gik med og satte sig til bords. ³⁸Hans vært lagde med undren mærke til, at han ikke først vaskede sig på den måde, som jø-disk tradition foreskrev. ^39-41 Da sagde Jesus til ham: »I farisæere har så travlt med at rense det ydre af bægre og fade, men jeres indre er fuldt af begær og ondskab. Hvor er det tåbeligt! Er det kun det ydre, Gud har skabt? Hvad med det indre? Har han ikke også skabt det? Gør op med al jeres egoisme og lad det indre motivere jeres ydre handlinger; så er der ikke længere noget, som er urent for jer.
⁴²Ve jer, I farisæere! For I er pinligt nøjeregnende med at give tiende af urter og grøntsager, men I går let hen over retfærdighed og kærlighed til Gud; men det er det sidste, I burde være nøjereg-nende med - uden naturligvis at for-sømme det første.
⁴³Ve jer, I farisæere! For I elsker at sidde på de fornemste pladser i synagogen; og I nyder, når man hilser ærbødigt på jer på gaden. ⁴⁴Ve jer, I er som uafmærkede grave, folk går hen over uden at ane, hvad der gemmer sig nedenunder.«
⁴⁵En af de jødiske lovlærere sagde: »Mester, det, du lige sagde, er også en fornærmelse mod os!«
⁴⁶»Ja,« sagde Jesus, »ve jer, I lovlærere! I lægger tunge byrder på mennesker, religiøse krav, som I aldrig selv ville drømme om at gå ind under.
⁴⁷Ve jer! I opsætter flotte mindesmærker over profeterne, men I glemmer, at det var jeres egne fædre, der slog dem ihjel. ⁴⁸De sten, I rejste, står som tavse vidnesbyrd om det, jeres fædre gjorde. De sørgede for at slå dem ihjel, og I sørgede for deres grave. ⁴⁹Derfor har Gud i sin visdom sagt: 'Jeg vil sende dem profeter og apostle; nogle vil de slå ihjel, og andre vil de jage bort. ⁵⁰Men denne slægt skal blive krævet til regnskab for samtlige mord på Guds tjenere helt fra verdens begyndelse - ⁵¹lige fra mordet på Abel til mordet på Zakarias, der blev dræbt mellem alteret og templet.'
Ja, jeg siger jer: Denne slægt skal blive krævet til ansvar for det hele.
⁵²Ve jer, I lovlærere! For I har bemægtiget jer nøglen til kundskabens hus. I vil ikke selv gå derind, og I stiller jer i vejen for dem, der prøver på at komme ind.«
⁵³Da Jesus gik derfra, overdængede lovlærerne og farisæerne ham med en mængde spørgsmål; ⁵⁴de søgte at få ham til at sige noget, de kunne bruge imod ham.