En engel forudsiger Johannes Døbers fødsel
⁵Min beretning begynder med en jødisk præst, som hed Zakarias. Han levede, da Herodes var konge i Judæa. Zakarias hørte til Abia-ordenen. Hans kone Eli-sabet var efterkommer af Aron, ligesom han selv. ⁶De var begge retfærdige i Guds øjne og efterlevede Guds lov til punkt og prikke. ⁷Men børn havde de ingen af; for Elisabet kunne ikke få nogen, og nu var de begge oppe i årene.
⁸En dag, da Zakarias var i færd med sin tjeneste i templet - for det var hans hold, der havde tjeneste i den uge - ⁹tilfaldt det ham ved lodtrækning at gå ind i Herrens tempel for at frembære røgelsesofferet. ¹⁰Imens stod en mængde mennesker ude i tempelgården og bad, som de plejede under den del af gudstjenesten, hvor der brændtes røgelse. ^{11 12}Pludselig fik Zakarias inde i helligdommen øje på en engel, der stod på højre side af røgelsesalteret. Han blev skrækslagen ved synet og vidste ikke, hvad han skulle gøre.
¹³»Vær ikke bange, Zakarias!« sagde englen. »Jeg kommer for at fortælle dig, at Gud har hørt dine bønner. Din kone Elisabet vil få en søn, som du skal kalde Johannes. ¹⁴Hans fødsel skal blive til stor glæde og lykke for dig selv; men også mange andre vil få grund til at glæde sig. ¹⁵For han skal blive en af Herrens store mænd. Han må aldrig røre vin eller stærke drikke; allerede fra fødslen skal han være fyldt med Helligånden. ¹⁶Mange af Israels folk skal ved at høre ham omvende sig og få deres liv bragt i orden med Herren deres Gud. ¹⁷Ja, han skal træde frem i profeten Elias' ånd og kraft. Han skal gå forud for Kristus for at berede folket til hans komme. Han skal indgyde forældre kærlighed til deres børn og vende en oprørsk generation til den visdom, der kommer af et gudfrygtigt liv, så folket kan stå rede, når Herren kommer.«
¹⁸»Hvordan kan jeg være sikker på det?« spurgte Zakarias. »Jeg er jo en gammel mand, og min kone er højt oppe i årene.«
¹⁹Englen svarede: »Jeg er Gabriel, som står for Herrens ansigt, og jeg er blevet sendt til dig for at fortælle dig denne gode nyhed. ²⁰Men hør nu her: Fordi du ikke tror på det, jeg siger, skal du blive stum. Du skal ikke kunne udtale et eneste ord, før barnet er født. Men det, jeg har sagt, skal komme til at ske til den fastsatte tid!«
²¹Mængden udenfor ventede på, at Zakarias skulle komme ud til dem. De var begyndt at undre sig over, at det tog så lang tid. ²²Da han endelig kom, kunne han ikke få et ord frem, men ved de tegn og fagter, han gjorde, forstod de, at han havde haft et syn i templet. ²³Han blev i helligdommen resten af den tid, hans tempeltjeneste varede, og vendte derefter hjem. ²⁴Kort tid efter blev hans kone Elisabet gravid og holdt sig inden døre i fem måneder.
²⁵»Det er Herren, der har gjort dette!« udbrød hun. »Nu har han taget min skam fra mig, så enhver kan se, at jeg kan få børn.«

Englen forudsiger Jesu fødsel
²⁶Et halvt år efter sendte Gud englen Gabriel til landsbyen Nazaret i Galilæa. ²⁷Denne gang gjaldt besøget en ung pige, som hed Maria. Hun var forlovet med en mand, der hed Josef, en af Kong Davids efterkommere. ²⁸Da Gabriel kom ind til hende, sagde han: »Jeg hil-
ser dig, du Guds udvalgte! Herren er med dig!« ²⁹Denne hilsen forskrækkede Maria, og hun tænkte ved sig selv, hvad det mon kunne betyde.
³⁰»Vær ikke bange, Maria!« sagde englen, »for du er udvalgt af Gud. ³¹Du skal snart blive gravid og føde en søn, som du skal give navnet Jesus. ³²Han skal blive stor og kaldes den Højestes Søn. Gud Herren vil give ham hans stamfar Davids trone, ³³og han skal for altid være konge over Israel. Hans herredømme vil aldrig få ende.«
³⁴»Men hvordan skulle jeg kunne føde et barn?« spurgte Maria. »Jeg er jo jomfru.«
³⁵Englen svarede: »Helligånden skal komme over dig, og Guds kraft skal overskygge dig, så det hellige, du føder, er Guds Søn. ³⁶I øvrigt venter din slægtning Elisabet, som jo er oppe i årene, også et barn. Hun, som er blevet kaldt 'den barnløse', er nu i sjette måned. ³⁷For Gud er ingenting umuligt.«
³⁸»Se, jeg er Herrens tjenerinde,« udbrød Maria. »Lad det blot ske, som du har sagt.« Så forlod englen hende.

Maria besøger Elisabet
^{39 40}Få dage efter skyndte Maria sig op i Judæas bjergland til den by, hvor Zakarias boede. Hun ville besøge Elisabet. ⁴¹I samme øjeblik Elisabet hørte Marias stemme, sparkede fosteret i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden.
⁴²»Maria!« råbte hun glædestrålende, »du er den kvinde, Gud har udvalgt. Velsignet er det barn, du venter. ⁴³Tænk, hvilken ære, at min Herres mor kommer og besøger mig. ⁴⁴Da jeg hørte din stemme, Maria, bevægede barnet sig i mig af glæde. ⁴⁵Du er lykkelig, fordi du tror på, at Gud handler, som han siger. Han vil opfylde sit løfte til dig!«

Marias lovsang
⁴⁶Maria brød da ud i lovsang:
»Jeg lovpriser Herren af hele mit hjerte!
⁴⁷og jeg fryder mig over Gud, min Frelser.
⁴⁸For han har i sin nåde taget sig af mig - jeg, som ingenting er.
Fra nu af må alle mennesker sige om mig:
'Maria er den lykkeligste af alle kvinder.'
⁴⁹For den Almægtige har gjort store ting mod mig.
Priset være hans navn!
⁵⁰Hans barmhjertighed hviler fra slægt til slægt over dem, der frygter ham.
⁵¹Se, hvor mægtig hans styrke er!
De hovmodige og stolte har han spredt for alle vinde.
⁵²Denne verdens mægtige støder han fra deres troner, mens han fra støvet ophøjer dem, der ingenting er.
⁵³Han mætter sultne med alt godt
og sender rige tomhændede bort.
⁵⁴Han er kommet for at hjælpe sin tjener Israel
og har aldrig glemt løftet om barmhjertighed,
⁵⁵som han gav vore fædre.
Han vil vise godhed mod Abraham og hans børn til evig tid.«
⁵⁶Maria blev hos Elisabet i omtrent tre måneder og vendte så tilbage til sit hjem.

Johannes Døbers fødsel
⁵⁷Elisabets ventetid var ved at være forbi, og dagen kom, da hun skulle føde; det blev en dreng. ⁵⁸Familie og naboer fik hurtigt den gode nyhed at vide, og alle glædede sig over Guds godhed mod Elisabet.
⁵⁹Otte dage efter kom de for at del-tage i omskærelsesceremonien. Alle regnede med, at drengen skulle hedde Zakarias efter sin far, ⁶⁰men Elisabet sagde: »Nej, han skal hedde Johannes!«
⁶¹»Hvorfor?« udbrød de. »Der er ikke én i hele familien, der hedder sådan.« ⁶²Og så spurgte de med tegn og fagter barnets far, hvad han mente, drengen skulle hedde. ⁶³Han bad om en tavle, og til alles store overraskelse skrev han: »Drengens navn er Johannes.«
⁶⁴I samme øjeblik kunne Zakarias tale igen, og han begyndte at lovprise Gud. ⁶⁵Naboerne blev slået af forundring, og beretningen gik fra mund til mund over hele Judæas bjergegn. ⁶⁶Alle, der hørte det, var dybt berørte og spurgte: »Hvad mon der skal blive af den dreng?« For Herrens kraft var med ham.
⁶⁷Johannes' far, Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede:
⁶⁸»Lovet være Herren, Israels Gud!
For han er kommet for at udfri sit folk.
⁶⁹Han oprejser en mægtig Frelser i sin tjener Davids slægt,
⁷⁰sådan som han allerede for lang tid tilbage har forudsagt gennem sine hellige profeter:
⁷¹En Frelser, der skal fri os fra alle vore fjender og hjælpe os mod dem, der undertrykker os.
^{72 73}Nu har Gud vist barmhjertighed mod vore fædre,
ja, mod Abraham selv!
For Gud har aldrig glemt sit løfte til ham,
⁷⁴at vi alle vore dage skulle tjene ham uden frygt,
befriet fra vore fjender,
⁷⁵for at vi altid kan stå hellige og retfærdige for ham.
⁷⁶Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet;
for du skal bane vejen for Messias.
⁷⁷Du skal fortælle folket, hvordan det kan få sine synder tilgivet og blive frelst
⁷⁸som følge af Guds inderlige barmhjertighed.
Himlens første solstråler er ved at bryde igennem
⁷⁹for at skinne på dem, som lever i mørkets og dødens skygge,
og for at lede vore skridt ind på fredens vej.«
⁸⁰Johannes voksede til, og Helligånden gav ham kraft. Han levede i ørkenen indtil den dag, han skulle træde frem for Israel.