![]() |
||
ForsideForord Gamle Testamente Nye Testamente Zakarias´ bog Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Kapitel 14 |
"Bibelen på hverdagsdansk" leveres af Udfordringen
Zakarias´ bog kapitel 9 Fjern markering Tilbage til søgeresultatet 9 Dommen over Israels fjenderDette profetiske budskab handler om Guds forbandelse over landet Hadrak og byen Damaskus; for Herren tager ikke andres synder mindre alvorligt, end han tager Israels. 2»Dømt er Hamat nær Damaskus - og Tyrus og Zidon med, skønt de er nok så kløgtige! 3Skønt byen Tyrus har bevæbnet sig til tænderne og er blevet så rig, at den har sølv og guld som skidt, 4vil Herren udplyndre byen og kaste dens fæstninger i havet, og den skal brænde ned til grunden. 5Askalon skal være tilskuer til katastrofen og ryste af skræk; Gaza skal vride sig i fortvivlelse - og Ekron være desperat; for deres forhåbninger om, at Tyrus vil være i stand til at standse fjendens fremmarch, skal slås i stykker. Gaza vil blive erobret - og kongen dræbt. Askalon vil blive jævnet med jorden. 6En fremmed magt vil besætte byen Asdod - denne rige og stolte filisterby. 7Jeg vil rykke dens afgudsdyrkelse ud af dens gab og rive dens blodige ofringer ud af dens grådige tænder. De overlevende skal vende sig til Gud og blive indlemmet som en ny stamme i Israel; for filistrene fra Ekron skal indgifte sig med jøder, sådan som jebusitterne for længst har gjort. 8Og jeg vil vogte mit tempel og forhindre, at fremmede hære skal invadere Israel. Jeg vil overvåge de fremmede hæres planer og holde dem borte; for aldrig igen skal mit folk blive undertrykt og løbet over ende!«
|
Hvordan1. Vælg om det står i GT (Det Gamle Testamente) eller NT (Det Nye Testamente) 2. Vælg bogen 3. Skriv så kapitlet
Søgning på damaskus « Forrige Næste »
Online-udgaven af Bibelen på Hverdagsdansk er en del af Udfordringens hjemmeside, udfordringen.dk
|
| © Copyright Udfordringen 2002 | ||