Forside
 
   Forord
   Gamle Testamente
   Nye Testamente
 
Jobs bog
     Kapitel 1
     Kapitel 2
     Kapitel 3
     Kapitel 4
     Kapitel 5
     Kapitel 6
     Kapitel 7
     Kapitel 8
     Kapitel 9
     Kapitel 10
     Kapitel 11
     Kapitel 12
     Kapitel 13
     Kapitel 14
     Kapitel 15
     Kapitel 16
     Kapitel 17
     Kapitel 18
     Kapitel 19
     Kapitel 20
     Kapitel 21
     Kapitel 22
     Kapitel 23
     Kapitel 24
     Kapitel 25
     Kapitel 26
     Kapitel 27
     Kapitel 28
     Kapitel 29
     Kapitel 30
     Kapitel 31
     Kapitel 32
     Kapitel 33
     Kapitel 34
     Kapitel 35
     Kapitel 36
     Kapitel 37
     Kapitel 38
     Kapitel 39
     Kapitel 40
     Kapitel 41
     Kapitel 42

"Bibelen på hverdagsdansk" leveres af Udfordringen
Jobs bog kapitel 39

39 Gud udfordrer Job
Ved du, hvordan bjerggeden føder sine kid? Har du set dådyret føde sine kalve? 2 3Ved du, hvor mange måneder, der går, fra den bedækkes, til veerne kommer og den lægger sig for at føde sit afkom? 4I vildmarken vokser ungerne op; en dag forlader de forældrene for aldrig at vende tilbage igen.
5Hvem gav vildæslet dets frihed? Hvem lukkede det ud, så det nu strejfer frit omkring? 6Jeg gav det vildmarken til bolig og saltsletten til legeplads. 7Det skryder ad byens larm; for det vil ikke tæmmes og bruges til trækdyr. 8Bjerg-landet er dets fodergang; der søger det græs at æde.
9Lader vildoksen sig frivilligt tæmme? Står den ved krybben og gumler godmodigt om natten? 10Kan du lægge den i tømme og tvinge den til at pløje din fure? 11Tør du stole på den, eller er du bange for dens voldsomme kræfter? Giver du den lov til at trække, hvorhen den vil? 12Har du tillid til, at den kommer tilbage og afleverer dit korn på din lo?
13Strudsen basker gevaldigt med vingerne; men moderkærlighed har den ikke. 14Den lægger sine æg på jorden, så de ruges ud af det varme sand. 15Den ænser ikke, hvor let dens unger kan mases af andre dyr, der kommer forbi. 16Den bekymrer sig ikke for ungernes fremtid - om de klarer sig eller dør; man skulle tro, de ikke var dens egne. 17Det skyldes, at jeg udstyrede den med instinkter uden fornuft. 18Til gengæld har den en anden fordel: Den kan spæne af sted - hurtigere end hesten; ingen rytter kan nå den.
19Er det dig, der har givet hesten dens styrke og klædt dens nakke med en flagrende manke? 20Er det dig, som satte den i stand til at springe som græshoppen? Med sin majestætiske vrinsken sætter den sig straks i respekt; 21-23den stamper i jorden med voldsom styrke - uden frygt for de susende pile, for sværd og lanse og glinsende spyd. 24 25Ivrigt skraber dens hove i jorden; når hornet lyder, styrter den vrinskende fremad til kamp. Selv lugten af slag gør den ivrig - den sanser på afstand tumulten og hører de fjerne kommandoråb.
26Har du lært falken dens glidende flugt? Har du lært den at ride på vinden, når den rejser mod syd? 27Venter ørnen på et vink fra dig, før den svæver ned og lander på klippens top, hvor den bygger sin rede? 28Det er dens bopæl, den bygger sit hjem på klippeborgens top, 29hvorfra den spejder, til den får øje på sit bytte. 30Den færdes på slagmarken, hvor de døde ligger; dens unger slubrer i det blodige kød.«

GTKap. 
NTKap. 
Hvordan
1. Vælg om det står i GT (Det Gamle Testamente) eller NT (Det Nye Testamente)
2. Vælg bogen
3. Skriv så kapitlet
Online-udgaven af Bibelen på Hverdagsdansk er en del af Udfordringens hjemmeside, udfordringen.dk
© Copyright Udfordringen 2002