Forside
 
   Forord
   Gamle Testamente
   Nye Testamente
 
Jobs bog
     Kapitel 1
     Kapitel 2
     Kapitel 3
     Kapitel 4
     Kapitel 5
     Kapitel 6
     Kapitel 7
     Kapitel 8
     Kapitel 9
     Kapitel 10
     Kapitel 11
     Kapitel 12
     Kapitel 13
     Kapitel 14
     Kapitel 15
     Kapitel 16
     Kapitel 17
     Kapitel 18
     Kapitel 19
     Kapitel 20
     Kapitel 21
     Kapitel 22
     Kapitel 23
     Kapitel 24
     Kapitel 25
     Kapitel 26
     Kapitel 27
     Kapitel 28
     Kapitel 29
     Kapitel 30
     Kapitel 31
     Kapitel 32
     Kapitel 33
     Kapitel 34
     Kapitel 35
     Kapitel 36
     Kapitel 37
     Kapitel 38
     Kapitel 39
     Kapitel 40
     Kapitel 41
     Kapitel 42

"Bibelen på hverdagsdansk" leveres af Udfordringen
Jobs bog kapitel 38

38 Gud taler til Job
Da talte Herren til Job inde fra stormvejret:
2»Hvorfor prøver du at tilsløre min visdom, når dit eneste våben imod mig er uvidenhed? 3Gør dig klar til duel; for jeg forlanger, du giver mig værdig modstand og svarer på de spørgsmål, jeg stiller!
4Hvor var du, dengang jeg lagde jordens grundvold? Svar mig, siden du ved så god besked! 5Var det dig, som fik ideen? Var det dig, som udmålte jordens dimensioner? 6Svar mig - var det dig, som lagde dens grundsten og bestemte dens fundament, 7mens morgenstjernerne sang deres hyldestsang og englene råbte af glæde?
8Hvem afgjorde havenes grænser? Hvem lukkede for vandet, der sprang frem af jordens skød? 9Hvem hyllede havene i skyernes tæppe og pakkede dem ind i rugende mørke? 10Hvem afstak deres grænser og holdt dem på plads? 11Hvem sagde: 'Så langt må I komme og ikke længere! Hertil må jeres stolte bølger gå!'?
12Job, har du nogen sinde kaldt daggryet frem og givet lyset ordre til at skinne, 13så det trængte ud til jordens ender og spredte mørkets ondskab? 14Har du tegnet morgenrødens kåbe og arrangeret dens slæb, der falder i bløde folder over landskabets kontraster og linier? 15Daggry gør en ende på ondskab; for mørkets voldsmænd må vige.
16Har du udforsket havenes udspring? Har du vandret på havenes bund? 17Har du afsløret dødsrigets porte? Forstår du dødens mysterium? 18Kan du udregne jordens udstrækning? Sig frem, hvis du har et bud! 19Kender du vejen til lysets kilde? Kan du definere mørkets bestanddele? 20Hvor slutter det ene, hvor begynder det andet - og hvor hører de begge hjemme? 21Åh jo, med den slags ved du besked! Du var jo til, dengang det blev skabt - din viden og alder er enorm!
22Kan du åbne de rum, hvori jeg opbevarer min hagl og sne? 23Der gemmes mit forråd til krisens dage, når krig og kamp bryder ud. 24Sig mig, kender du vejen til lysets kilde? Hvor har østenvinden hjemme? 25Hvem åbnede sluserne for regnens strømme, hvem banede vej for uvejrets lyn? 26Hvem sender regn på øde steder, hvor ingen mennesker bor? 27Hvem mætter vildmarken med vand, så græs kan spire og gro?
28Har regnen og duggen en far, 29har isen og frosten en mor? 30Hvem forvandler vand til is, så vandet hærdes og bliver hårdt som sten?
31Kan du holde Syvstjernen sammen eller løse Orions bånd? 32Har du kontrol over årstidernes vekslen? Kan du dirigere planeternes baner og holde sammen på stjernernes konstellationer? 33Kender du universets love, kan du kontrollere deres indvirkning på jorden? 34Kan du råbe til skyen og befale, at den giver regn? 35Har du magt over lynene, så de kommer, så snart du kalder?
36Hvem udstyrede hjertet med visdom og intuition? Hvem skabte hjernens fornuft og instinkt? 37 38Hvem har forstand til at tælle skyernes antal? Hvem har magt til at vippe himlens vandskåle og forvandle det tørre støv til mudder?
39 40Er det dig, der sørger for føde til løven, så der er mad til dens sultne unger i hulen og i junglens krat? 41Hvem mætter ravnen, når dens sultne unger rejser sig fra reden og skriger til Gud om mad?

GTKap. 
NTKap. 
Hvordan
1. Vælg om det står i GT (Det Gamle Testamente) eller NT (Det Nye Testamente)
2. Vælg bogen
3. Skriv så kapitlet
Online-udgaven af Bibelen på Hverdagsdansk er en del af Udfordringens hjemmeside, udfordringen.dk
© Copyright Udfordringen 2002