Forside
 
   Forord
   Gamle Testamente
   Nye Testamente
 
Jobs bog
     Kapitel 1
     Kapitel 2
     Kapitel 3
     Kapitel 4
     Kapitel 5
     Kapitel 6
     Kapitel 7
     Kapitel 8
     Kapitel 9
     Kapitel 10
     Kapitel 11
     Kapitel 12
     Kapitel 13
     Kapitel 14
     Kapitel 15
     Kapitel 16
     Kapitel 17
     Kapitel 18
     Kapitel 19
     Kapitel 20
     Kapitel 21
     Kapitel 22
     Kapitel 23
     Kapitel 24
     Kapitel 25
     Kapitel 26
     Kapitel 27
     Kapitel 28
     Kapitel 29
     Kapitel 30
     Kapitel 31
     Kapitel 32
     Kapitel 33
     Kapitel 34
     Kapitel 35
     Kapitel 36
     Kapitel 37
     Kapitel 38
     Kapitel 39
     Kapitel 40
     Kapitel 41
     Kapitel 42

"Bibelen på hverdagsdansk" leveres af Udfordringen
Jobs bog kapitel 28

28 Visdom kan ikke købes
Mennesker har forstand på at udvinde sølv og lutre guld - 2at afdække jordens malmårer og smelte kobber af sten. 3 4De bringer lys ned i minens skakter, de fires ned i jordens indre - i rebet svinger de frem og tilbage mod den kulsorte stenvæg. De higer og søger med lys og lygte fjernt fra mennesker og i et fremmed land, som ingen fod før har betrådt; de udforsker dybet og fravrister jorden dens hemmeligheder.
5Mennesket udnytter jorden; af markerne vokser hans mad, fra dybet udsmelter han rigdomme: 6safirer og guldklumper fra klippen - 7 8skatte, som er skjult for gribbens og ørnens skarpe blik, dybt i jordens minegange, hvor ingen rovdyr har adgang, og ingen løve træder. 9Mennesket ved, hvordan man kløver flint; han formår at bane sig vej til bjergets rod, 10han borer en tunnel gennem klippen og blotlægger ædle sten og metaller. 11Han dæmmer op for flodens vande og vasker guld i lejet.
12Mennesket kan udrette mange ting - men vejen til visdom og indsigt finder han ikke. 13Han kender ikke dens værdi; for visdom findes ikke i den materielle verden. 14'Her er den ikke,' siger havet; og søen svarer: 'Heller ikke her.'
15Visdom kan ikke købes for guld eller sølv - 16om det så er det fineste guld fra Ofir med dertil hørende onykssten og safirer. 17Visdom kan slet ikke sammenlignes med guld og krystal eller købes for juveler indfattet i guld; 18at tilbyde koraller og jasper er nyttesløst - visdom koster langt mere, end rubiner er værd; 19topas fra Ægypten gør det ikke, og det ædleste guld hjælper ingenting.
20Hvordan findes da visdom? Hvordan vindes indsigt? 21Menneskets øje spejder jo forgæves derefter; selv falkens skarpe blik er intet bevendt.
22Selv om døden og ødelæggelsen rummer et lille, svagt ekko - 23så er det Gud alene, der ved, hvor visdommen findes; 24for han alene kan gennemskue alt på jorden og under himlen. 25Da han skabte vindens styrke og havenes grænser, 26da han skabte nedbørens love og lynets bane - 27allerede dengang kendte han visdommen; for han prøvede og bekræftede den, han afslørede verdensordenen i sit skaberværk. 28Han forklarede mennesket: 'Se, ærefrygt for Gud - det er vejen til visdom! At forsage det onde - det er indsigt!'«

GTKap. 
NTKap. 
Hvordan
1. Vælg om det står i GT (Det Gamle Testamente) eller NT (Det Nye Testamente)
2. Vælg bogen
3. Skriv så kapitlet
Online-udgaven af Bibelen på Hverdagsdansk er en del af Udfordringens hjemmeside, udfordringen.dk
© Copyright Udfordringen 2002