 |
||
ForsideForord Gamle Testamente Nye Testamente Jobs bog Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Kapitel 14 Kapitel 15 Kapitel 16 Kapitel 17 Kapitel 18 Kapitel 19 Kapitel 20 Kapitel 21 Kapitel 22 Kapitel 23 Kapitel 24 Kapitel 25 Kapitel 26 Kapitel 27 Kapitel 28 Kapitel 29 Kapitel 30 Kapitel 31 Kapitel 32 Kapitel 33 Kapitel 34 Kapitel 35 Kapitel 36 Kapitel 37 Kapitel 38 Kapitel 39 Kapitel 40 Kapitel 41 Kapitel 42 |
"Bibelen på hverdagsdansk" leveres af Udfordringen
Jobs bog kapitel 19 19 Job svarer Bildad Da svarede Job: 2»Hvor længe skal denne ordtortur blive ved? Kan I slet ikke se, at I udnytter min situation til at pudse jeres egen glorie? 3Nu har I ti gange sagt, at jeg har synd på samvittigheden! Falder det jer ikke ind, at jeres angreb rammer langt under bæltestedet? 4Bevis det dog, hvis I mener der er synd at bekende! 5Hvis I tror jer så meget bedre end mig og opfatter mine lidelser som et bevis på min synd - 6så forstå, at årsagen ligger hos Gud - at det er et udtryk for hans uvilje imod mig! 7Mine ord er en protest imod hans uretfærdige behandling - men ingen vil høre og komme mig til hjælp! 8Gud har blokeret mig vejen, han har indhyllet min vej i mørke. 9Han har berøvet mig min velstand og ødelagt mit omdømme. 10Han har oprykket håbets træ med rode, så jeg nedbrudt må give op. 11Hans vrede blusser op imod mig, han regner mig for sin bitre fjende. 12Han sender sin hærstyrke imod mig og omringer mit hus. 13Gud har fået mine egne brødre til at afskrive mig; jeg regnes for en fremmed blandt mine tidligere bekendte. 14Mine slægtninge og venner har vendt mig ryggen og glemt mig; 15de, jeg engang viste gæstfrihed i mit hjem, er borte. Selv mine tjenestepiger har glemt mig og de behandler mig som en fremmed. 16Når jeg kalder på min tjener, kommer han ikke - ikke engang når jeg trygler ham om hjælp. 17Min kone kan ikke tåle min ånde, og mine brødre kan ikke udholde stanken - 18selv børnene foragter mig; når jeg tiltaler dem, gør de grin med mig. 19Mine nærmeste venner ser på mig med afsky i blikket; dem, jeg elskede højest, har vendt sig imod mig. 20Jeg er skind og ben - et udskud - og døden har jeg kun med nød og næppe undgået. 21I er trods alt mine venner! Hav dog medlidenhed med mig og vis mig barmhjertighed! For Guds vrede har ramt mig! 22Hvorfor vil I gøre ondt værre ved at chikanere mig på Guds vegne? Er jeg ikke allerede blevet forfulgt tilstrækkeligt? 23Åh, om nogen dog bare ville gemme mine ord og skrive dem op i en bog! 24Gid, nogen ville mejsle dem i sten, så de blev husket for evigt! 25Men jeg ved, at min Forløser lever, og at han til sidst vil komme til syne på jorden! 26Jeg ved, at selv om min hud skrælles af, skal jeg dog i mit legeme træde frem for Gud! 27Da skal han alene tale min sag; for jeg skal se ham - ikke som en fremmed, men som en ven! Åh, jeg er syg af længsel efter den dag! 28Hvor vover I da at forfølge mig, som om jeg allerede var dømt? 29Jeg advarer jer - det er jer, som har straf i vente; for der kommer en regnskabsdag, hvor I skal dømmes for jeres skråsikre meninger!« |
Hvordan1. Vælg om det står i GT (Det Gamle Testamente) eller NT (Det Nye Testamente) 2. Vælg bogen 3. Skriv så kapitlet
Online-udgaven af Bibelen på Hverdagsdansk er en del af Udfordringens hjemmeside, udfordringen.dk
|
| © Copyright Udfordringen 2002 | ||