Forside
 
   Forord
   Gamle Testamente
   Nye Testamente
 
Jobs bog
     Kapitel 1
     Kapitel 2
     Kapitel 3
     Kapitel 4
     Kapitel 5
     Kapitel 6
     Kapitel 7
     Kapitel 8
     Kapitel 9
     Kapitel 10
     Kapitel 11
     Kapitel 12
     Kapitel 13
     Kapitel 14
     Kapitel 15
     Kapitel 16
     Kapitel 17
     Kapitel 18
     Kapitel 19
     Kapitel 20
     Kapitel 21
     Kapitel 22
     Kapitel 23
     Kapitel 24
     Kapitel 25
     Kapitel 26
     Kapitel 27
     Kapitel 28
     Kapitel 29
     Kapitel 30
     Kapitel 31
     Kapitel 32
     Kapitel 33
     Kapitel 34
     Kapitel 35
     Kapitel 36
     Kapitel 37
     Kapitel 38
     Kapitel 39
     Kapitel 40
     Kapitel 41
     Kapitel 42

"Bibelen på hverdagsdansk" leveres af Udfordringen
Jobs bog kapitel 14

14 Menneskelivets meningsløshed
Hvor skrøbeligt menneskelivet er! Hvor kort! Hvor fuld af uro! 2Mennesket blomstrer et kort øjeblik - så visner han og dør bort igen; livet er flygtigt som skyens skygge, der glider hen over marken og er borte. 3Mennesket er skrøbeligt, og alligevel overvåger du ham og kræver ham til regnskab for den mindste bagatel. 4Hvordan kan du få dig selv til at kræve renhed af den, som er født i urenhed? 5Du har på forhånd fastsat menneskets levetid - den er kort og kan tælles i måneder; de grænser, du har sat, kan ingen overskride. 6Giv ham dog en smule fred og ro, så han ikke ustandselig skal lide under dit strenge blik; for arbejdsdagen er snart forbi, og dødens time er inde.
7Selv for et træ er der håb; når træet fældes, skyder det friske skud igen, og snart er der nye grene på vej. 8Og selv om rødderne er gamle, og stubben dør i jorden, 9skal der kun en smule vand til for at hjælpe de nye skud på vej. 10Men når et menneske er død og begravet - hvor farer hans ånd da hen? 11Som vandet, der fordamper fra søen - som floden, der tørrer ud under tørken, 12sådan er menneskets skæbne: Han dør og rejser sig ikke igen, så længe himlen består; ingen kan ruske ham til live, han vågner ikke op igen. 13Åh, gid du ville gemme mig blandt de døde og lade mig hvile der, til din vrede er forbi! Sæt en frist - og giv mig så en chance til!
14Når mennesket dør, kan han da vende tilbage til livet? Nej - for det ville give mig håb! Så kunne jeg se frem til, når værnepligten her på jorden var forbi - når vagtskiftet kommer, og jeg kunne hvile ud i døden; 15for da ville du kalde mig hjem - og jeg ville svare og komme min længselsfulde Skaber i møde. 16Da ville du våge over mig uden at holde regnskab med mine synder; 17for de var fortid - du havde lagt dem til side som en stak forseglede dokumenter, der ikke kan åbnes igen.
18 19Med tiden slides bjergene ned og er borte; vand forvandler stene til sand; styrtregnen skyller jorden væk, og menneskets forhåbninger brister til sidst. 20Du tromler mennesket ned i din vrede og tager ham bort; hans ansigt er forpint i døden. 21Børnenes fremtid kender han ikke - han aner ikke, om det går dem godt eller skidt. 22Han mærker kun sin egen smerte og føler kun sin egen sorg.«

GTKap. 
NTKap. 
Hvordan
1. Vælg om det står i GT (Det Gamle Testamente) eller NT (Det Nye Testamente)
2. Vælg bogen
3. Skriv så kapitlet
Online-udgaven af Bibelen på Hverdagsdansk er en del af Udfordringens hjemmeside, udfordringen.dk
© Copyright Udfordringen 2002