Forside
 
   Forord
   Gamle Testamente
   Nye Testamente
 
Jobs bog
     Kapitel 1
     Kapitel 2
     Kapitel 3
     Kapitel 4
     Kapitel 5
     Kapitel 6
     Kapitel 7
     Kapitel 8
     Kapitel 9
     Kapitel 10
     Kapitel 11
     Kapitel 12
     Kapitel 13
     Kapitel 14
     Kapitel 15
     Kapitel 16
     Kapitel 17
     Kapitel 18
     Kapitel 19
     Kapitel 20
     Kapitel 21
     Kapitel 22
     Kapitel 23
     Kapitel 24
     Kapitel 25
     Kapitel 26
     Kapitel 27
     Kapitel 28
     Kapitel 29
     Kapitel 30
     Kapitel 31
     Kapitel 32
     Kapitel 33
     Kapitel 34
     Kapitel 35
     Kapitel 36
     Kapitel 37
     Kapitel 38
     Kapitel 39
     Kapitel 40
     Kapitel 41
     Kapitel 42

"Bibelen på hverdagsdansk" leveres af Udfordringen
Jobs bog kapitel 12

12 Jobs svar til Zofar
Da svarede Job:
2»Jeg ser, I har fundet de vises sten! Der er jo ikke den ting, I ikke har svar på! Hvilken skam, at I har monopol på svarene, og at svarene må uddø med jer!
3Tro mig - jeg har også et alvorsord at skulle have sagt! Min erkendelse står ikke tilbage for jeres. Hvem kender i øvrigt ikke allerede til de banale argumenter, I har ført i marken? 4Indser I ikke, at jeg, som engang levede Gud nær og oplevede hans velsignelse, nu er blevet til grin for mine medmennesker, skønt jeg er retfærdig og uskyldig? 5Det bekræfter jo bare de velbjærgede i deres foragt for Guds straf og for de svage, så de ikke gør noget for at hjælpe dem. 6De, som udbytter, bliver ved med at udbytte. Værsgo, fortsæt bare med at provokere Gud - det gør ingen forskel - for I slipper jo alligevel godt fra det! Ser I ikke, at de, der lever i egen kraft, blot bliver bekræftet i deres livsstil?
7 8Men læg mærke til dyrene - så vil I få noget andet at se! Spørg fuglene eller havets fisk - så skal I få sandheden at vide! Ved at iagttage naturen kan vi lære, 9 10at livet er en gave af Herrens hånd - at menneskets livsånde kommer fra ham. 11Som munden smager maden, når den tygges, sådan smager erkendelsen sandheden, når ordene høres og fordøjes. 12I siger med rette, at erfaringens visdom kommer med årene; 13men kun hos Gud findes virkelig visdom og magt - hos ham findes råd og indsigt.
14Og hvor mægtig han er! Hvad han nedbryder, kan ikke bygges op igen; når han trænger os op i et hjørne, er der ingen mulighed for flugt. 15Han holder regnen tilbage - og jorden bliver til en udtørret ørken; han slipper uvejret løs - og jorden bliver til en oversvømmet mark. 16Jo, Gud har magt og vældig visdom; både udbytteren og den udbyttede har han magt over.
17Han gør en ende på eksperternes viden, han gør verdens magthavere til grin; 18han gør konger til slaver og sætter slaver fri; 19han fører præster til skafottet og uskadeliggør magtens mænd; 20han bringer specialisternes ordflom til tavshed og tager dømmekraften fra tingets mænd; 21han styrter regeringer og afvæbner tyranner; 22han sender lyset ind og spreder mørket - selv dødens sorte nat; 23han oprejser mægtige nationer, han opløser og udrydder dem igen; 24han gør verdensledernes indsigt til skamme - han gør dem forvirret, så de mister orienteringen. 25Han lader dem rave omkring i mørket - uden lys til at lede dem frem.

GTKap. 
NTKap. 
Hvordan
1. Vælg om det står i GT (Det Gamle Testamente) eller NT (Det Nye Testamente)
2. Vælg bogen
3. Skriv så kapitlet
Online-udgaven af Bibelen på Hverdagsdansk er en del af Udfordringens hjemmeside, udfordringen.dk
© Copyright Udfordringen 2002