Historisk baggrund:
Israelitternes erobring af Kana'an skete på et gunstigt tidspunkt, hvor stormagterne i Mellemøsten stod svagt - uden militær styrke til at øve indflydelse på begivenhederne i Kana'an. Israelitterne mødte kun modstand fra edomitterne, moabitterne og amoritterne; men disse folk kunne ikke hindre israelitterne adgang til det land, Gud havde lovet dem. I Kana'an stødte israelitterne sammen med en modstandsdygtig, hedensk kultur, som det aldrig helt lykkedes dem at få bugt med - trods Guds befaling om ikke at gå på kompromis, men udslette kana'anæerne totalt.

Indhold:
Efter Moses' død mobiliserede Josua den israelitiske hær og satte over Jordanfloden ind i Kana'an, hvor han i tre militære felttog indtog hovedparten af landet og fordelte det mellem stammerne. Efter at have formanet folket til fortsat lydighed imod Herren, døde Josua.

Budskab:
Josuabogen er beretningen om Guds rige, der får fysisk fodfæste i verden. Israelitternes erobring af Kana'an er den levende Guds sejr over afguder og hedenskab. Men Guds sejr skete ikke automatisk; Gud ønskede, at hans folk skulle drage i krig og tage det land i besiddelse, som han havde lovet dem (kap. 1,3) - ikke i egen kraft, men i Guds kraft. Josua var en stor hærfører, men hans navn måtte ændres fra Hosea, der betyder »sejr« (4. Mos. 13,16) til Josua, der betyder »Herren giver sejr«. Josua var således et billede på den Josua (græsk: Jesus), der skulle komme og føre Guds folk til endelig sejr i verden.