Indhold:
Bogen dækker omkring 40 år af Samuelsbøgernes 150-årige periode - det tidsrum, da David var konge, først over Juda i syd (kap. 1-4), og senere over hele riget, inklusive Israel i nord (kap. 5-24). I løbet af sin regeringsperiode gjorde David Jerusalem til hovedstad og anbragte Pagtens Ark i byen, hvorved han anerkendte Gud som sin og folkets egentlige Konge. Det lykkedes ham at tilføje israelitternes ærkefjende, filisterne, det afgørende nederlag og udvide landets grænser til Ægypten i syd og Eufratfloden i nord. Under kong David oplevede landet stabilitet og fremgang.
Selv om David var Guds udvalgte konge, tilsløres hans problemer på ingen måde - hverken hans familiemæssige problemer (sønnen Absaloms oprør) eller hans personlige problemer (forholdet til Batseba).

Budskab:
Davids ønske om at bygge Herren et hus - et tempel i Jerusalem, hvor tilbedelsen af Gud kunne koncentreres - overskygges her af Guds ønske om at bygge David et hus, dvs. gøre hans slægt til et evigt kongedynasti, hvorfra den kommende Messias (Kristus) skulle udgå (kap. 7). Trods Davids synd og tilkortkommenhed var han »manden efter Guds hjerte« - for han var villig til at bekende sin synd (kap. 12) og på ny sætte sin lid til Gud (kap. 22).