Videncentret bygges ikke af mursten, men af netværk, visioner og målsætninger om international vidensdeling og formidling af erfaringer og forskning.
I åbningsseminaret gav bl.a. to gæster fra et dansk og et tysk universitet deres bud.


- Vi ser vores nye Videncenter indgå i tæt samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner og med de organisationer, som er centrale i diakonien, siger uddannelsesleder Ullrich Zeitler.
- Meget lægger sig op ad lignende uddannelser som sygeplejerske eller pædagog, men der er brug for at udvikle diakoniens egen faglighed - i et samspil mellem forskning og praksis, understreger Ullrich Zeitler.
Undervisningslederen forestiller sig fx udgivelse af et akademisk diakonitidsskrift og oprettelse af en database med ”bedste diakonale praksis”, konferencer, netværksdannelse og international udveksling af undervisere og studerende.
Centret skal også forske, udvikle og evaluere, forestiller Ullrich Zeitler sig.


Skolens bestyrelsesformand Arne Bak mener, at det nye center kan skabe klarhed:
- Jeg er overbevist om, at der er brug for mere klarhed i diakoniens selvforståelse. Vi må kunne forklare omverdenen, hvad diakoni er, og hvad man får hos os i kirkeligt/diakonale uddannelser og institutioner, siger Arne Bak.
- Jeg forventer også en gevinst på medarbejderudvikling og nye efteruddannelsesmuligheder, siger bestyrelsesformanden.


Diakonhøjskolens forstander Jens Maibom Pedersen glæder sig til at se Videncentret udbygge et netværk:
- Vi etablerer ikke en osteklokke, hvor vi skal bekræfte os selv, men Videncentret er et kærligt spark bagi. Vi skal i diakonien blive bedre til både at indsamle og dele al den fantastiske viden og de gode erfaringer, vi gør os, siger Jens Maibom Pedersen.
Snart indkaldes til et møde, hvor interesserede kan bidrage til at udbygge og styrke netværket.


Diakonhøjskolens forstander er optaget af, at det nye center kan tilføre forskning og en akademisk dimension. Men han er imod en uhensigtsmæssig akademisering af diakonien og uddannelserne:
- Vi vil uddanne pædagoger til en bachelorgrad i diakoni, men vi vil også gerne rumme andre uddannelsesmuligheder. Jeg ser faktisk en fare i, at man sender medarbejdere med en énstrenget akademiseret tankegang ud i mødet med menensker på institutionerne, siger Jens Maibom Pedersen.


Diakon og sognemedhjælper Johannes Lund Frederiksen er formand for Diakonhøjskolens Diakonforbund.
Han udtrykker glæde over Videncentrets muligheder for at tydeliggøre diakonien og de nødlidende menneskers situation i samfundet.
- Mange faggrupper i sundheds- og socialt arbejde har ikke umiddelbart et sprog for menneskets åndelige behov. Det må diakonen have, siger Lund Frederiksen.
Han kunne følge de gode ønsker op med en meget kontant støtte, idet Diakonforbundet overrakte en check på 100.000 kroner til udvikling af Videncentret.


Professor Heinz Schmidt er leder af det diakonividenskabelige institut ved det teologiske fakultet på Universitetet i Heidelberg.
Professor Schmidt gav en indføring i sine erfaringer med samarbejdet og udvekslingsmulighederne mellem diakonal forskning og praksis i Tyskland. Han fortalte bl.a., at der i Heidelberg er dannet et konsortium mellem Universitetet og tre faghøjskoler med videregående diakoniuddannelser. Forskningen her er direkte sammenhængende med og placeret midt i praksis. De institutioner, hvor de studerende uddanner sig, er fx på handicapområdet eller i ældreplejen. Institutionernes behov er formulering af værdigrundlag, evalueringer og dokumentation af institutionernes historiske udvikling, fortæller professor Schmidt.
Han oplever også en efterspørgsel efter et etisk grundlag fra de institutioner, som er omfattet en fælles europæisk udvikling mod en mere kommerciel og markedsorienteret situation, hvor institutionerne skal sælge sociale ydelser på markedsvilkår.


Udviklingskonsulent Finn Beyer fra Samvirkende Menighedsplejer gav et input fra praksis, og han åbnede sit indlæg med det han kaldte diakoniens grundfortælling om den barmhjertige samaritaner. Moderne diakoni er planlagt, organiseret og finansieret, sagde Finn Beyer, og rejste spørgsmålet: ”Hvad er i fokus, er der plads til spontan barmhjertighed eller er det fagligheden, der vinder?”
- Faglighed er godt, men problemet med faglighed er, at den i sig selv er værdineutral. Den skal tolkes af værdier, og her ligger en vigtig opgave for det nye center, sagde Finn Beyer.


Lektor i praktisk teologi Johannes Nissen, Århus Universitet, gav et medrivende oplæg om teologisk forskning sat i relation til praktisk diakoni.
Med sin evne til at formidle vanskelige teologiske spørgsmål på en let tilgængelig måde, gav han en række eksempler på teologiske tolkninger af diakoniens opgave i det moderne velfærdssamfund, med mange piskesmæld undervejs til kommercialisering og lønsomhed som baggrund for et fremherskende menneskesyn.
- Et menneske er altid mere end sine nederlag og sine svigt. Det er på vej til at blive det, som Gud vil med det menneske. Derfor er der håb for ethvert menneske, og der er aldrig noget, der kan kaldes håbløst, sagde Johannes Nissen.
Af freelancejournalist
Bent Ulrikkeholm