Det fastslog Højesteret i denne uge og stadfæstede dermed Vestre Landsrets afgørelse fra 2005.
Samtidig fastslog retten, at det er ret og rimeligt, at ikke-medlemmer af Folkekirken er med til at betale lønninger til biskopper, provster og præster over skattebilletten, uanset om de er medlemmer af Folkekirken eller ej. Fordi Folkekirken løser flere ikke-religiøse samfundsopgaver, bl.a. civilregistrering og begravelsesvæsen.


Sagen begyndte i 2003, da den katolske iraker Nathem Hana Koza, der bor i Aalborg, fandt det krænkende, at han skulle registrere sin datters fødsel på folkekirkens lokale kirkekontor. Han mener desuden, at det krænker både menneskerettighederne og religionsfriheden, at han via skatten er med til at betale til en kirke, som han ikke er medlem af.
Bakket op af gruppen ”Katolikker for lighed blandt trossamfund i Danmark” anlagde Koza sag mod Kirkeministeriet og dermed mod den danske stat for diskrimination og overtrædelse af såvel religionsfriheden som de europæiske menneskerettighedskonventioner. Vestre Landsret frikendte dog Kirkeministeriet for anklagerne i 2005, hvorefter Koza og gruppen af katolikker appellerede sagen til Højesteret, der afsagde dom i mandags.


I Højesterets dom fastslås det, at Nathem Hana Kozas ret til religionsfrihed ”ikke berøres af, at han på denne måde indirekte er med til at finansiere Folkekirken”, og at kravet om fødselsanmeldelse på kirkekontoret ikke overtræder hverken den grundlovssikrede religionsfrihed eller internationale konventioner.
Katolikkerne advokat Tyge Trier kalder over for Ritzau dommen for nedslående, og han vil nu sammen med sin klient overveje, om man skal gå videre med sagen til FN’s Menneskeretskomité i Geneve eller til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassbourg.